Frederikshavn Forsyning

Fuld kontrol med kemikalierne uden kemiker ansat

Mette Aackmann er uddannet lagerarbejder, men fik fra den ene dag til den anden overdraget virksomhedens ansvar for indkøb af kemikalier og udarbejdelse af APB’er. Trods hendes manglende baggrund indenfor kemi, styrer hun nu området med hård hånd.

Da virksomhedens kemiingeniør gennem 30 år gik på pension ved Frederikshavn Forsyning, blev det ikke en ny med samme faglige baggrund, der overtog jobbet. I stedet landede opgaven med at holde styr på virksomhedens kemikalier hos Mette Aackmann, som var ansat på lageret.

”Det var forbundet med en masse frustrationer i starten,” forklarer Mette Aackmann.

”Jeg skulle selv lave vores APB’er, og det kunne jeg godt mærke var svært. Jeg skulle pludselig sidde og vurdere farlige kemikalier og rådgive mine kollegaer i, hvilke værnemidler de skulle bruge, og det havde jeg jo slet ikke kompetencer til.”

Efter at have kæmpet med de nye arbejdsopgaver i omkring et år, blev det for meget.

”En dag tænkte jeg, at det her det går ikke. Bare en lille fejl kan have katastrofale følger. Så jeg måtte ind og banke i bordet og bede om noget hjælp. Der kom Avichem så på banen, hvilket har gjort hele forskellen.”

Selv om Mette Aackmann ikke har en faglig baggrund indenfor kemi, og hun for tre år siden overtog ansvarsområdet uden overlevering, så styrer hun det nu uden problemer, for virksomhedens 190 medarbejdere. Noget, der ifølge hende selv, kun kan lade sig gøre på grund af den support hun får udefra.

”Avichem er klart min redning på det her, det ligger helt fast. Jeg har stillet en masse dumme spørgsmål, og jeg har altid fået et pænt svar. Og på den måde set-up’et er nu, slipper jeg for at skulle sidde og navigere rundt i sikkerhedsdatablade og trække informationer ud til en APB, som jeg ikke ved en pind om. Det gør de bare for mig i deres kemisystem COS,” siger Mette Aackmann.  

Også når det kommer til at holde sig opdateret på ny kemikalielovgivning spiller Avichem en rolle for Frederikshavn Forsyning.

”Med det nye krav om kemisk risikovurdering f.eks., der blev jeg allerede gjort opmærksom på, at det var i støbeskeen, inden det blev vedtaget. Jeg har ikke selv haft tid til at sætte mig ind i det endnu, men Avichem kommer og holder et kursus for mig og vores arbejds- og miljø repræsentanter, så vi får en ide om, hvad det kommer til at betyde for os,” lyder det fra Mette Aackmann.

For Mette Aackmann er der i hvert fald ingen tvivl om at virksomhedens investering i Chemical Online Service (COS) giver værdi for både hende og virksomheden.

”De er top professionelle. Selv om jeg ikke har den viden, så kan man tydeligt høre på folk, når man taler med dem, om de har styr på det, eller ikke har styr på det, og det har de bare. Det er helt sikkert. Og så er det jo trods alt meget billigere for os, at have det her system COS hos Avichem end at have en ingeniør fuldtidsansat.”

Mette Aackmann
Lagermedarbejder

Del siden