Når plast, glas og beton-brancherne i løbet af 2020 får besøg af Arbejdstilsynet, vil de tilsynsførende se særligt på kemiske stoffer i arbejdsmiljøet.

Der anmeldes flere luftvejssygdomme i plast, glas og beton-brancherne, end der gør gennemsnitligt i alle andre brancher. Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i år, vil de derfor have særligt fokus på det kemiske arbejdsmiljø – det kan for eksempel være de arbejdsprocesser, der kan belaste medarbejdernes luftveje eller hud.

Ved at gennemgå virksomhedens produktionsproces trin for trin – fra råvarer til færdigt produkt – kan det kemiske arbejdsmiljø forbedres. Det kan fx gøres samtidig med den kemiske risikovurdering.

Virksomhederne kan forebygge farlig kemi ved at rette fokus mod de processer, der udvikler støv eller farlige dampe. Her skal der forebygges, så medarbejderne ikke bliver udsat for det.

Læs meget mere om, hvad Arbejdstilsynet vil fokusere på, når de kommer på besøg hos Jer her:

Se nyheden hos Arbejdstilsynet her