Avichems historie

Hvor det hele begyndte (2005)

Avichem blev grundlagt i 2005 af kemiingeniør Anette Østerby med en ambition om at hjælpe med at håndtere kemikalier sikkert og korrekt.

Med erfaring fra både kemikalieindustrien og rådgivende ingeniør-branchen arbejdede Anette tæt sammen med virksomheder – i starten primært i Aarhus-området. Det udviklede sig hurtigt til samarbejde med en bred kundekreds, herunder også landsdækkende virksomheder.

Kundernes udfordringer blev vores drivkraft

Gennem arbejdet med kunderne blev det tydeligt: Mange virksomheder stod med de samme udfordringer på kemiområdet.

Arbejdet med at indsamle og opdatere kemikaliedata var tidskrævende. Samtidig krævede det høj faglighed at risikovurdere kemikalier og udarbejde klare sikkerhedsinstruktioner til medarbejderne. I mange virksomheder var ansvaret samlet hos én nøgleperson, hvilket medførte en betydelig risiko for videnstab ved jobskifte.

Samtidig blev der brugt unødigt mange ressourcer på dobbeltarbejde på tværs af organisationen. Flere afdelinger havde behov for kemikaliedata for at sikre compliance – fra lager og logistik til miljø, kvalitet og arb-ejdsmiljø. Resultatet var ofte flere parallelle excel-ark med hver deres fokus: brandfare, farligt gods, spildevand og emissioner, medarbejder-sikkerhed og krav til slutprodukter og uden et samlet overblik.

Det stod klart, at der var behov for en smartere og mere sammen-hængende måde at arbejde med kemi på.

To kundeopgaver ændrede retningen (2012)

I 2012 blev behovet konkret. To uafhængige kundeopgaver pegede i samme retning – og blev et vendepunkt for Avichem.

Den ene virksomhed ønskede en fælles database, der kunne samle kemikaliedata på tværs af organisationen. Den anden havde brug for hjælp til at definere kravene til et moderne kemikaliestyringssystem. Fælles for begge opgaver var ønsket om overblik, struktur og bedre udnyttelse af data.

Det blev startskuddet til en ny retning: at udvikle en digital løsning, der kunne samle viden, reducere kompleksitet og gøre arbejdet med kemikalier mere effektivt i praksis.

Fra rådgivning til digital platform (2013)

I 2013 lancerede vi den første version af vores webbaserede løsning til kemikaliecompliance: Chemical Online Service (COS).

Ambitionen var klar: at gøre det lettere for virksomheder at overholde lovgivningen, arbejde systematisk og sikkert med kemikalier og skabe
et solidt datagrundlag for både drift og beslutninger.

COS blev udviklet som en abonnementsløsning, fordi kemikaliedata kun har reel værdi, når de løbende vedligeholdes og opdateres.

Siden da har vi kontinuerligt videreudviklet platformen i takt med ændringer i lovgivningen og vores kunders behov. I dag omfatter COS en række moduler – senest et bæredygtighed, hvor løsningen understøtter taxonomivurderinger og ESG-rapportering.

Book et gratis møde

Hvis du vil høre nærmere om, hvordan Avichem kan hjælpe jeres virksomhed, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os venligst på

(+45) 35 95 95 65 

avichem@avichem.dk