Om Avichem
Avichem er en dansk software- og rådgivningsvirksomhed med speciale i kemikalie-håndtering, miljø og arbejdsmiljø. Vi hjælper virksomheder med at skabe overblik over deres kemikalier, sikre compliance med lovgivningen og beskytte både medarbejdere og miljø. Vores tilgang kombinerer faglig ekspertise inden for kemi og regulering med digitale løsninger, der gør komplekse opgaver enkle i praksis.
Vi gør compliance enkelt
Det er vores store fokus og mål at gøre det enkelt for vores kunder, at leve op til de mange regler og krav der stilles på kemiområdet – og samtidigt arbejde sikkert med kemikalier.
Med vores webbaserede løsning, Chemical Online Service (COS), samler vi kemikaliedata ét sted og automatiserer en lang række opgaver, som ellers er tidskrævende og manuelle. COS gør arbejdet med compliance mere overskueligt og tilgængeligt i hverdagen.
Samtidig tilbyder vi rådgivning, så vores kunder får den nødvendige specialviden til at håndtere kemilovgivningen korrekt.
Arbejdet med kemi stiller krav på flere niveauer i organisationen. Derfor fokuserer vi på at skabe trygge løsninger baseret på et solidt og opdateret datagrundlag.
Det giver medarbejderne mulighed for at arbejde sikkert i hverdagen, ledelsen et oplyst grundlag for beslutninger og rapportering – og sikrer,
at bestyrelse og øvrige interessenter kan have tillid til virksomhedens compliance-niveau.
Valide og opdaterede data er en mærkesag for os – fordi det er fundamentet for både sikkerhed og compliance. Resultatet er mindre administration, højere sikkerhed og bedre beslutningsgrundlag.


Fra rådgivning til digital platform
Avichem blev grundlagt i 2005 af kemiingeniør Anette Østerby med fokus på rådgivning inden for kemi, miljø og sikkerhed.
I 2013 lancerede vi den første version af vores webbaserede løsning til kemikaliecompliance, Chemical Online Service (COS). Vi så et klart behov for at digitalisere arbejdet med kemilovgivning, så det blev mere nærværende og håndterbart for virksomhedernes hverdag.
I dag udvikler og opdaterer vi løbende COS i takt med ændringer i lovgivningen og vores kunders behov.
En samarbejdspartner – ikke bare en leverandør
Hos Avichem er kunderne altid i centrum.
Vi har faste rutiner, der sikrer at vores SDS-database opdateres og vi holder altid et skarpt øje med, om der er lovmæssige ændringer, der betyder at COS skal opdateres med nye oplysninger.
Samtidig prioriterer vi den tætte dialog med vores kunder. Gennem løbende servicetjek sikrer vi, at løsningen understøtter deres behov – både i dag og i takt med at virksomheden udvikler sig.
Vi arbejder i øjenhøjde med vores kunder og tager deres udfordringer alvorligt. For os handler det ikke kun om systemer, men om at være en samarbejdspartner på hele kemiområdet.



Tillid fra mere end 200 virksomheder
Vi er stolte af, at mere end 200 virksomheder gennem tiden har valgt Avichem som samarbejdspartner.
Vores kunder spænder bredt – fra produktionsvirksomheder og laboratorier til offentlige organisationer og servicevirksomheder – med det fælles behov at håndtere kemikalier sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen.
Vores løsninger anvendes i dag af både små og store organisationer på tværs af brancher.
Mød dem, du samarbejder med
Bag Avichem står et team af specialister, der arbejder tæt sammen med vores kunder og brænder for at gøre komplekse krav til enkle løsninger i hverdagen.
Book et gratis møde
Hvis du vil høre nærmere om, hvordan Avichem kan hjælpe jeres virksomhed, er du velkommen til at kontakte os.
Kontakt os venligst på
avichem@avichem.dk



