I denne artikel vil vi sætte fokus de på krav til dokumentation, der stilles i de nye regler om stoffer og materialer. Desuden vil vi have fokus på de udmeldinger Arbejdstilsynet kom med på deres informationsmøder rundt i landet. Udmeldinger om hvordan de bl.a. har tænkt sig at håndhæve de nye regler, dvs hvad de vil have fokus på, når de kommer på virksomheds besøg og hvad hvor de kan afgive påbud.

Opdateret den 19.12.2019

Indhold

Hvordan skal vi kunne dokumentere de nye regler?

Er der krav til udformningen af dokumentationen?

Hvad skal dokumentationen indeholde?

Hvor vil arbejdstilsynet kunne give os et påbud?

 

Hvordan skal vi kunne dokumentere de nye regler?

Der er primært 4 områder, der kræver skriftlig dokumentation og som skal kunne fremvises i forbindelse med et besøg fra arbejdstilsynet. Vi ser nærmere på dem her:

1.Opdaterede sikkerhedsdatablade (SDS)

Arbejdsgiveren skal kunne fremvise opdaterede SDS på de kemikalier, der anvendes og har pligt til at indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren.

Vær opmærksom på at leverandøren kun har pligt til at fremsende SDS på de farligste kemikalier, og kun hvis I har købt dem indenfor de sidste 12 måneder. For alle kemikalier, der udbydes til offentligheden, fx hos bygge- og supermarkeder, er det Jeres eget ansvar, at bede om SDS, da de kun har pligt til at udlevere et SDS ved anmodning om det. Vær også opmærksom på af SDS’erne skal forefindes på dansk.

Hvis i selv importerer kemiske produkter fra udlandet, så skal I være opmærksomme på at et evt. engelsk SDS som regel vil mangle oplysninger om nationale danske regler fx danske grænseværdier, oplysninger om stoffer optagelse på den danske kræftliste, unges- og gravides arbejde. De oplysninger har I selv ansvaret for at indsamle, da de skal medtages i den kemiske risikovurdering.

Det er vigtigt, at SDS opdateres løbende, da data i SDS ligger til grund for den kemiske risikovurdering. Derfor skal I have indført en opdaterings-rutine i virksomheden. Ifølge Arbejdstilsynet skal I  indhente nye SDS hos leverandøren minimum hver 2-3 år.  

2. Liste over de kemikalier, der benyttes på arbejdspladsen

I skal kunne fremvise en liste over alle de farlige stoffer og produkter, der findes på arbejdspladsen sammen med de tilhørende sikkerhedsdatablade. De ansatte skal have adgang til denne liste.

Vær opmærksom på at farlighedsbegrebet dækker langt flere kemikalier, end de der har et farepiktogram. Bare et kemikalie indeholder 1% at et faremærket stof, betragtes det som et farligt kemikalie. Det samme er tilfældet hvis det indeholder et stof med en grænseværdi.

Så i praksis omfatter farlighedsbegrebet næsten alle de kemikalier, der anvendes. Arbejdstilsynet anbefaler, at man grupperer sine kemikalier i forhold til de arbejdsopgaver / arbejdsprocesser, der udføres.

3. Den Kemiske risikovurdering

Hvor der er ansatte, der arbejder med, eller kan blive udsat for farlige kemiske stoffer og materialer, skal der udarbejdes en skriftlig kemisk risikovurdering. 

Arbejdstilsynet understregede gentagne gange på deres informationsmøder, at den kemiske risikovurdering, skal udføres på arbejdsopgaven og ikke på det enkelte kemikalie.

En anden vigtig ting, der blev fremhævet var, at den skal udføres både på arbejdsopgaver, hvor der anvendes kemikalier og på arbejdsopgaver, hvor der er risiko for udsættelse for kemiske påvirkninger fx røg fra elektrodesvejsning, dampe fra plaststøbning, udstødningsgasser, støv fra slibeprocesser osv.

Den kemiske risikovurdering skal kunne fremvises, som bevis på, at der i virksomheden er taget stilling til den konkrete arbejdsproces eller -opgave. Vi vil I en anden artikel, komme ind på, hvordan man finder de arbejdsopgaver /processer, man skal udarbejdes en kemisk risikovurdering på. 

4. Skriftlig instruktion på processer og arbejdsopgaver

Der er krav til, at instruktionen på visse arbejdsopgaver skal understøttes af skriftligt materiale. Hvor der er risiko for udsættelse for farlige kemiske stoffer, skal arbejdsgiveren sikre sig at alle medarbejdere er grundigt instrueret i, hvordan de udfører deres arbejde sikkert.

Denne instruktion skal foretages mundtligt og understøttes af skriftligt materiale, ved arbejde med særligt farlige kemikalier, ved komplicerede processer og ved andre arbejdsopgaver, hvor der fx anvendes mange forskellige kemikalier eller hvor medarbejderne skifter mellem flere forskellige arbejdsopgaver.

Du kan læse mere om hvordan Arbejdstilsynet definerer et særligt farligt kemikalier og en kompliceret arbejdsproces her.

Formålet med den skriftlige instruktion, er at medarbejderen altid har mulighed for at genfinde og genopfriske instruktionen. Vi behandler den skriftlige instruktion i en anden og senere artikel.

 

Er der et formkrav til dokumentationen?

Vi ved, hvor der skal udarbejdes skriftlig dokumentation, men hvilke krav er der så til den?

I de tidligere arbejdspladsbrugsanvisningerne (APB) havde vi et formkrav, dvs. et krav til opbygning og indhold. Men i de nye kemiske risikovurderinger er der ikke noget formkrav, dvs. at I har mulighed for at anvende det format der passer til jer bedst. 

Det samme er gældende for de skriftlige instruktioner, her foreligger der heller ikke noget formkrav. I Arbejdstilsynets vejledning kan man se eksempler på, hvad skriftligt materiale kan være.

Til gengæld bliver der i lovgivningen stillet krav til, hvad både den kemiske risikovurdering og den skriftlige instruktion skal indeholde – se nedenfor.

På informationsmøderne meddelte Arbejdstilsynet, at en skriftlig instruktion i visse tilfælde godt kan være dokumentation for, at den kemiske risikovurdering er blevet udført. 

 

Hvad skal dokumentationen indeholde?

Den Kemiske Risikovurdering skal omfatte konkrete vurderinger af de risici, der er ved det arbejde, der skal udføres. Arbejdstilsynet har opstillet 7 punkter, der skal vurderes. Du kan læse mere om de 7 punkter her

Data fra leverandørens SDS skal bruges i den kemiske risikovurdering. Derfor er det vigtig at de løbende bliver opdateret. Der er stilles også krav til at den kemiske risikovurdering opdateres ved ændringer fx ved ændringer i SDS’erne.

Vær opmærksom på, at leverandøren som regel kun beskriver de farer, der er ved det kemikalie, der leveres. Der kan derfor være risici, der stammer fra den måde, man anvender kemikalierne på og fra kemiske reaktioner. Disse risici skal I være særlig opmærksomme på at få vurderet, da de ikke vil fremgå af leverandørens sikkerhedsdatablad.

Instruktionen skal være mundtlig og den skal indeholde en række punkter. Kigger man godt efter, kan man se at kravene til indholdet i de nye instruktioner er stort set de samme, som de krav, der var til de “gamle” APB’er.

Forskellen er udelukkende at de “gamle” APB’er var baseret på det kemiske produktet og den nye instruktion er baseret på den arbejdsopgave, der udføres. Man kan sige at den instruktion, der skal foretages efter de nye regler, er resultatet af den risikovurdering, der er udarbejdet på arbejdsopgaven.

Der er intet formkrav til det skriftlige materiale, der skal udarbejdes. Der kan både være tale om “Beskrivelser”, oversigter med “Piktogrammer”, “Tegninger”, “Videoer”, “Blandingsrecepter” m.m.  Der er givet en række forslag i AT vejledningen om stoffer og materialer. Så der er altså ret frit spil i udarbejdelsen af de skriftlige instruktioner, så længe medarbejderen kan udføre arbejdet sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

På informationsmøderne blev der efterlyst konkrete eksempler på skabeloner til både den kemiske risikovurdering og de skriftlige instruktioner. Pt. indeholder vejledningen ikke sådanne eksempler, men Arbejdstilsynet oplyste på møderne (september), at de har tanker om at komme med eksempler og forslag i en revision af den nye vejledning om arbejde med stoffer og materialer. På møde runden i december blev det oplyst, at arbejdsmarkedets parter havde lagt vægt på, at det skulle være op til den enkelte virksomhed at finde den metode, der giver mest mening, for den enkelte.  Derfor skal vi ikke forvente, at der kommer en revideret vejledning, med konkrete eksempler og metoder.

I vejledningen er det også nævnt at instruktionen skal gennemføres jævnligt/regelmæssigt, men det er ikke defineret i vejledningen, hvad det betyder i praksis og Arbejdstilsynet kom det heller ikke nærmere på informationsmøderne.

Både den kemiske risikovurdering og den skriftlige instruktion skal være let tilgængelige for medarbejderen.

 

Hvor vil arbejdstilsynet kunne afgive et påbud?

Ud fra de meldinger som Arbejdstilsynet er kommet med på bl.a. deres infomøder, så kan de afgive påbud til en virksomhed i følgende tilfælde:

  • Hvis der ikke forefindes opdaterede SDS på de kemikalier, der anvendes på virksomheden
  • Hvis der ikke forefindes en liste over de kemikalier, der anvendes på arbejdspladsen med henvisning til SDS
  • Hvis der ikke er udarbejdet en skriftlig kemisk risikovurdering ved arbejde, hvor medarbejderne har risiko for at blive udsat for farlige stoffer og materialer.
  • Hvis risikovurderingen er mangelfuld dvs. hvor man ikke har forholdt sig til de 7 punkter i lovgivningen eller fx har udeladt/glemt farer og risici ved arbejdsopgaven.
  • Hvis instruktionen er mangelfuld dvs. hvis medarbejderne ikke følger de instruktioner, der er givet.
  • Hvis instruktionen ikke er understøttet af skriftligt materiale, hvor der er krav herom.

Det blev påpeget ved informationsmøderne, at et instruktions påbud, som regel vil blive givet som et straks påbud.

Det blev nævnt, at der officielt ikke vil være en overgangsordning ift. de kemiske risikovurderinger. Reglerne trådte i kraft pr. 1.7 2019 og der bliver allerede i praksis afgives påbud nu.

 

Mere viden om de nye regler

Da kan læse mere om de nye regler her:

Hvad siger loven om kemisk risikovurdering

Sådan gennemfører i kemisk risikovurdering

Værktøj til kemisk risikovurdering og instruktion

 

Næste artikel i serien om de nye kemikalieregler

Det næste emne vi vil sætte fokus på er “Hvad er forskellen på de gamle og de nye kemikalie regler” Hvad betyder det i praksis, at fokus er flyttet fra produkt til proces? 

Følg os på linkedin så får du besked, når det nye artikel kommer.