Print Friendly, PDF & Email

Hvad er en kemisk risikovurdering (Kemisk APV)?

Sådan forbereder, gennemfører og implementerer I kemisk APV

Denne side indeholder informationer om, hvad kemisk risikorisikovurdering (kemisk APV) er, hvornår den skal laves og hvordan den kan gennemføres og implementeres i virksomheden. Nederst på siden finder du også “Hvad siger loven om kemisk risikovurdering (kemisk APV)“.

Indhold:

Hvad er en Kemisk risikovurdering (kemisk APV)?

Hvornår skal der laves en kemisk risikovurdering (kemisk APV)?

Sådan fremskaffer I datagrundlaget til kemisk risikovurdering (kemisk APV).

Denne viden om kemikalierne skal benyttes til den kemiske risikovurdering (kemiske APV).

Sådan vurderer I farerne ved processen.

Sådan vurderer I mulige risikoreducerende tiltag ved processen.

Sådan formidler I resultatet af den kemiske risikovurdering (kemiske APV).

Sådan træner I medarbejderne i at arbejde sikkert ved processen.

Hvad er en kemisk risikovurdering (kemisk APV)?

En kemisk risikovurdering (tidligere kaldt en kemisk APV) er en vurdering af en proces eller en arbejdsopgave, hvor der anvendes kemikalier. Vurderingen har fokus på de kemiske påvirkninger ved udførelse af arbejdet. Den indeholder også en vurdering af, om de tiltag, der er truffet ved processen, er effektive nok til at sikre, at de ansatte kan udføre arbejdet uden skader på helbredet. Her taler vi både om helbredsskader på kort og på lang sigt.

Her kan du læse mere om lovkravene til kemisk risikovurdering (kemisk APV): “Hvad siger loven om Kemisk risikovurdering?”

Hvornår skal der laves en kemisk risikovurdering (kemisk APV)?

Der skal laves en vurdering af alle arbejdsprocesser, hvor der anvendes kemikalier. Desuden skal der laves en revurdering, hver gang der foretages ændringer f.eks. hvis leverandøren ændrer på sammensætningen af de kemikalier, der anvendes, hvis der skiftes til nye kemikalier eller hvis arbejdsgange ved processen ændres.

Sådan fremskaffer I datagrundlaget 

Sikkerhedsdatabladene, på de kemikalier der anvendes i arbejdsprocessen, er vigtige dokumenter, når den kemiske risikovurdering (kemiske APV) skal udarbejdes. De skal derfor være opdaterede, og kvaliteten skal være i top. Desværre er ikke alle leverandører og forhandlere lige gode til at vedligeholde indholdet i SDS’erne og udarbejde dem korrekt. Det er derfor en god idé, at starte med at vurdere kvaliteten af dem.

Viden om de kemiske stoffer, der indgår i de kemikalier, der anvendes, er også vigtig, når den kemiske risikovurdering (kemiske APV) skal laves. I EU foregår der løbende vurdering af kemiske stoffer i takt med, at vi får ny viden om deres farlighed. Derfor kan det anbefales at afdække om nogle af indholdsstofferne er under mistanke for fx CRM eller hormonforstyrrende effekter.  CRM står for kræftfremkaldende (C), reproduktionsskadende (R) og mutagene (M) stoffer. Tillige skal I skaffe Jer overblik over indholdsstoffernes grænseværdier.

Her kan du læse mere om, hvordan I får vedligeholdt Jeres sikkerhedsdatablade og får vurderet kvaliteten af dem: “Få styr på kemi’en med COS”

Se også video om “Kemikaliefundamentet”.

Denne viden om kemikalierne skal benyttes i vurderingen 

Når den kemiske risikovurdering (kemisk APV) skal udarbejdes, er det vigtigt at undersøge følgende i forhold til de kemikalier, der indgår i processen:

  • Kan der afgives dampe fra de kemikalier, der anvendes i processen?
  • Er de dampe/tåger/støv, der evt. frigives, farlige at indånde?
  • Er evt. støv brandbart?
  • Kan dampe/tåger/støv forårsage eksplosioner ved blanding med luft?
  • Indeholder kemikalierne,  stoffer med akutte virkninger som fx forgiftning, ætsefarer mm?
  • Indeholder kemikalierne, stoffer med langtidsfarer som fx kræft, reproduktionsskader, allergi?
  • Indeholder kemikalierne, stoffer der kan optages gennem huden?
  • Er der risiko for, at der kan udvikles stoffer ved processen, med akutte farer eller langtidsfarer pga. kemiske reaktioner, opvarmning mv.

Ønsker du at vide mere om, hvordan I kan få vurderet Jeres kemikalier fx for:

  • Eksplosion,
  • Afgivelse af gasser og dampe
  • Akutte farer
  • Langtidsfarer
  • Indhold af problematiske stoffer

kan du læse mere her: “Få styr på kemi’en med COS”

Denne viden om processen skal benyttes i vurderingen

Når den kemiske risikovurdering (kemiske APV) skal udarbejdes, er der vigtigt at samle en række data om processen fx:

  • Opvarmes kemikalierne i processen?
  • Til hvilke temperaturer opvarmes kemikalierne?
  • Forstøves kemikalierne ved processen?
  • Sker der en kemisk reaktion ved processen?
  • Udvikles der fint støv ved arbejde ved processen?
  • Er der risiko for, at de ansatte, der arbejder ved processen, kan komme i kontakt med kemikalierne? Ved indånding og hudkontakt – under drift, ved rengøring, ved uheld mm
  • Er der ventilation ved processen?
  • Hvordan er medarbejderne beskyttet – hvilke værnemidler benyttes?
  • Hvor længe arbejdes der ved processen hver dag?

Sådan vurderer I farerne ved processen

Med udgangspunkt i de opdaterede sikkerhedsdatablade, den viden der er samlet om de kemikalier, der anvendes, og den proces der foregår, skal risikoen vurderes:

  • Hvad er sandsynligheden for at blive udsat for de kemiske stoffer, der indgår eller produceres ved arbejdsprocessen?
  • Hvad er konsekvensen på kort og på lang sigt, ved at blive udsat for disse stoffer?

Her kan du læse mere om:

Når vi arbejder med kemiske risikovurderinger, er det vigtigt at kende følgende paragraf i arbejdsmiljølovgivningen:

”Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.”

Denne paragraf betyder, at udsættes ansatte for kemiske stoffer, i særdeleshed de skadelige stoffer,  så skal der iværksættes tiltag for at undgå denne unødige påvirkning.

Derfor handler den kemiske risikovirdering (kemiske APV) om at vurdere:

  • Udsættes de ansatte ved arbejdsprocessen for farlige kemiske stoffer?
  • Hvilke tiltag kan iværksættes for at undgå denne udsættelse?

Sådan vurderer I mulige risiko-reducerende tiltag ved processen

Når I har vurderet, om de ansatte ved processen udsættes for kemiske stoffer, skal I vurdere, hvad I kan gøre for at undgå denne udsættelse. Her er det vigtigt at kende Arbejdstilsynets forebyggelsesprincipper, også kaldet STOP princippet.

Her kan du læse mere forebyggelsesprincipperne: “Sådan laver jeg en kemisk risikovurdering”

Følgende skal vurderes:

  • Kan processen fjernes helt ved at ændre produktet/færdigvaren?
  • Kan de kemikalier, der anvendes i processen erstattes med andre og mindre farlige kemikalier?
  • Kan processen ændres, så udsættelse for kemiske stoffer nedsættes?
  • Kan udsugningen optimeres, så de kemiske stoffer, der frigives, fjernes effektivt?
  • Kan eksponeringen fjernes ved brug af værnemidler? og hvilke værnemidler skal anvendes?:

Her kan du læse mere om, hvordan I får hjælp til risikoreducerende tiltag fx substitution og valg af værnemidler: “Få styr på kemi’en med COS”.

Sådan formidler I resultatet af den kemiske risikovurdering (kemisk APV)

Når I har fundet frem til, hvilke tiltag der skal iværksættes, når der arbejdes ved processen, skal beslutningerne formidles til de ansatte:

  • Hvilke værnemidler skal anvendes?
  • Hvilke forholdsregler skal tages ved arbejdet?
  • Hvad er tilladt og hvad er ikke tilladt?
  • Eksisterer der særlige krav til de ansatte, der skal udføre arbejdet fx uddannelseskrav?

Det kan fx gøres i en instruktion, som nogle kalder en ”Proces sikkerhedsinstruktion” andre en “Job Sikkerheds Instruktion” (JSI).

Her kan du læse mere om Arbejdstilsynets nye regler om ”Oplæring og instruktion”: “Nye regler om Kemisk risikovurdering og instruktion”

Se også video om:

Sådan træner I medarbejderne i at arbejde sikkert ved processen.

Når ”sikkerhedsinstruktion” er udarbejdet på processen, skal de ansatte trænes. Det kan gøres ved, at lægge et tjek af de nye rutiner ind i en sikkerhedsrundering eller en ”Safety walk”. Ved runderingen er der vigtigt, at få en dialog med medarbejderne om forståelsen af indholdet i ”sikkerhedsinstruktionen” /”JSI’en”, og om den fungerer i praksis.

Når rutinerne er nedskrevet, bliver det lettere at foretage intern audit af processen. Desuden bliver det lettere at arbejde med ”best practice”. Det bliver også muligt at bede forskellige afdelinger om at auditere hinanden og opnå læring.

Læs mere om udvikling af god sikkerhedskultur på arbejdspladsen: “Sikkerhedskultur og nul ulykker”.

Del siden