Print Friendly, PDF & Email

Arbejdspladsbrugsanvisning ikke længre et krav

Kravet om udarbejdelse af skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) på kemikalier blev ophæves den 1. juli 2019. Samtidigt blev der indført krav til udarbejdelse af skriftlige kemiske risikovurderinger på de arbejdsopgaver og processer, hvor der er risiko for at blive udsat for kemiske påvirkninger. Med ændring af reglerne blev fokus flyttet i arbejdsmiljølovgivningen fra det enkelte kemikalie, til de processer og arbejdsopgaver, der udføres på arbejdspladsen.

Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB)

Tidligere var der krav til udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsbrugsanvisning (APB) på alle farlige kemikalier, disse krav er fjernet fra lovgivningen. Der var mange kemiske påvirkninger, der tidligere ikke var omfattet af krav til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger, men som idag er blevet omfattet af krav til udarbejdelse af kemiske risikovurderinger. Det drejer sig fx om arbejdsopgaver, hvor der ikke anvendes kemikalier, men hvor der alligevel frigives farlige kemiske stoffer. Her kommer et par eksempler på arbejdesopgaver, der ikke var omfattat af de gamle regler om arbejdspladsbrugsanvisninger, men som er omfattet af de nye regler om kemiske risikovurderinger:

  • Svejsning – her frigives der fx farlig metal røg
  • Sprøjtestøbning af plast – her frigives der gasser og dampe fra den opvarmede plast
  • Slibning – her frigives der fint slibestøv og evt røg og dampe

Kemisk risikovurdering (kemisk APV)

Reglen om, at der skal udarbejdes en kemisk risikovurdering, har eksisteret i mange år. Men i de “gamle regler” var der en paragraf, der betød, at havde man udarbejdet sine arbejdspladsbrugsanvisninger, så kunne man ”slippe” for at udarbejde en kemisk risikovurdering. Samtidig med at kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger forsvandt, forsvandt denne undtagelse også.

Det betyder, at det nu er et krav at der skal gennemføres en kemisk risikovurdering af alle arbejdsopgaver, hvor der er risiko for udsættelse for kemiske påvirkninger.

Det er også et krav, at denne kemiske risikovurdering skal være skriftlig og tilgængelig for de ansatte.

Oplæring og instruktion

I lovgivningen er der krav om en effektiv og tilstrækkelig oplæring og instruktion af de ansatte, der arbejder med eller har risiko for at blive udsat for kemikalier.

Instruktionen skal være baseret på resultatet af den kemiske risikovurdering. Den skal indeholde følgende oplysninger:

  • De kemikalier, der findes på arbejdspladsen, herunder kemikaliernes navn.
  • Kemikaliernes faremærkning og de risici, der er forbundet ved at blive udsat for dem.
  • Hvordan kemikalierne skal håndteres og opbevares sikkert
  • Evt. anvendelsesbegrænsninger
  • Korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger
  • Korrekt brug af værnemidler og disses placering på arbejdspladsen
  • Håndtering af uheldssituationer, fx brand, spild eller lignende.
  • Bortskaffelse af kemikalier, herunder håndtering og mærkning af affald.

I lovgivningen er der også krav til, hvornår denne oplæring og instruktion skal foretages, og hvilken form den skal have:

  • Instruktionen skal foregå før arbejdet påbegyndes
  • Instruktionen skal gentages jævnligt  (og regelmæssigt for kræftstoffer) og foretages på ny, ved væsentlige ændringer fx i kemikaliernes farlighed eller ved nye aktiviteter på arbejdspladsen, der omfatter håndtering af kemikalier.
  • Instruktionen skal foretages mundtligt.
  • Instruktionen skal understøttes af skriftligt materiale:
    • Når der arbejdes med særligt farlige stoffer og materialer
    • Når der er risiko for udsættelse for særligt farlige stoffer og materialer
    • Ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold
    • Når den kemiske APV tilsiger det

Sikkerhedsdatablade (SDS)

I den europæiske kemikalie forordning REACH er der krav til, at leverandøren af farlige kemikalier, automatisk skal fremsende opdaterede sikkerhedsdatablade til de kunder, der der købt kemikaliet indefor de sidste 12 mdr. På kemikalier, der ikke er faremærkede, men indeholder farlige stoffer, er leverandøren kun forpligtet til at fremsende sikkerhedsdatablade, hvis man anmoder om det.

Derfor kan man ikke være sikker på, at man som virksomhed automatisk får fremsendt opdaterede sikkerhedsdatablade på de kemikalier, man har købt. Af den grund er der indført et krav i den danske arbejdsmiljølovgivning om at arbejdsgiveren skal indhente sikkerhedsdatablade (SDS’er) fra leverandøren af kemikalier. Da den kemiske risikovurdering skal revurderes hvert 3. år, ligger der et inddirekte krav i arbejdsmiljølovgivningen om, at sikkerhedsdatabladene som min. skal indhentes hvert 3. år, for at undgå at risikovurderingen baseres på forkerte oplysninger.

I forhold til sikkerhedsdatablade er der også et krav om, at der skal forefindes en fortegnelse over de kemikalier, der findes på arbejdspladsen med henvisning til SDS’erne. Sikkerhedsdatabladene skal være tilgængelige for de ansatte.

 

Mere information

Få mere viden om:

Se også video:

Del siden