Hormonforstyrrende stoffer
Hormonerne styrer meget af det, der foregår inde i vores krop. Hormonsystemet kan påvirkes af ydre faktorer som stress og kemikalier. Stoffer, som forstyrrer de naturlige hormoner og ændrer funktionen af hormonsystemet i kroppen, kaldes hormonforstyrrende stoffer. De giver de i stigende grad anledning til bekymring for menneskers sundhed, beskyttelsen af børn og de næste generationer samt effekter i miljøet.
Hvor farlige er hormonforstyrrende stoffer?
Hormonforstyrrende stoffer (Endocrine disruptors, ED) er mistænkt for at bidrage til en stigende forekomst af forskellige tilstande og sygdomme, fx misdannede kønsorganer hos drengebørn, nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling. Desuden mistænkes stofferne for at påvirke, hvornår piger kommer i puberteten, og at kunne fremkalde visse former for kræft.
Fostre og børn er mest sårbare for udsættelse. da deres udvikling er særligt følsom over for forstyrrelser i hormonbalancen. Fosteret er delvis beskyttet af moderkagens barriere mod for eksempel kemikalier, men der er bekymring for, at fosteret også påvirkes af de kemiske stoffer, som moderen er omgivet af.
Herudover kan stoffer som påvirker hormonsystemet føre til alvorlige effekter, som først viser sig senere i livet eller endda først hos de næste generationer.
I miljøet kan stofferne ligeledes påvirke hormonsystemet hos organismer, så de fx ikke kan reproducere sig selv, ændrer køn eller deres hjerne påvirkes og forstyrrer deres naturlige instinkter.
| Faktaboks: WHO’s definition af hormonforstyrrende stoffer |
|---|
|
Et hormonforstyrrende stof er et udefra kommende stof eller en blanding, der ændrer funktion(er) i hormonsystemet og dermed forårsager sundhedsskadelige virkninger i en intakt organisme eller dens afkom eller (under)populationer. (IPCS / WHO, 2002) |
Mænds sædkvalitet styrtdykker – kan hormonforstyrrende stoffer være årsagen?
Der er lavet mange undersøgelser af mænds sædkvalitet. Den seneste undersøgelse viser, at mænds sædkvalitet kun er halvt så god, som den var for 40 år siden, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I perioden 1973 – 2018 er antallet af aktive sædceller i mænds sædprøver faldet fra 101 millioner pr. ml til 49 millioner pr. ml – altså en forringelse på 52 procent. Undersøgelsen, der refereres til, består af data fra 53 lande. Det gælder mænd fra både Europa, Australien, Nordamerika, Asien, Afrika og Central- og Sydamerika. Undersøgelsen vidner om, at befolkningens evne til at reproducere er blevet svækket. Det store ubesvarede spørgsmål er, hvorfor? Kan det skyldes hormonforstyrrende stoffer?
Hvor finder vi de hormonforstyrrende stoffer?
Stoffer, der er mistænkte for at være hormon-forstyrrende, findes i en lang række dagligdags-produkter som fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, lægemidler, tekstiler, legetøj, kosmetik, elektronik og andre forbrugerprodukter.
Stofferne kan derfra havne i vandmiljøet via spildevand, slam eller luften.
Hvad gør vi for at vende udviklingen?
Identifikation af hormonforstyrrende stoffer
Da REACH blev vedtaget i 2006 var der begrænset viden om hormonforstyrrende stoffer, og de eksisterende internationalt anerkendte testmetoder var i mange tilfælde utilstrækkelige til at identificere, om de testede stoffer havde hormonforstyrrende effekter.
Siden da er der foretaget et stort arbejde på at få større viden og identificere hvilke stoffer, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det.
Miljøstyrelsen har samlet et overblik over lister og databaser med stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende
- EDlists.org
- EU-Kommissionens liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer
- SIN-listen
- TEDX-listen
- US EDSP-listen
Optagelse af hormonforstyrrende stoffer på kandidatlisten under REACH
Det er muligt for EU-medlemslandene selv at vurdere, om stoffer, der er registreret under REACH, har hormonforstyrrende egenskaber. Hermed kan de komme med forslag til regulering, fx at et stof skal optages på Kandidatlisten – EU’s liste over særligt problematiske stoffer.
På den baggrund er flere stoffer blevet optaget på EU’s kandidatliste. Stoffer på kandidatlisten kan senere blive omfattet af godkendelsesordningen under REACH.
Klassificering af stoffer og blandinger for hormonforstyrrelser indført
I 2016 blev der fremsat forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Den 20. april 2023 blev CLP forordningen udvidet med et krav om klassificering af stoffer og blandinger, der kan medføre hormonforstyrrelser i mennesker og miljø. De nye fareklasser for hormonforstyrrende stoffer er:
- ED HH i kategori 1 og kategori 2 (hormonforstyrrelse for menneskers sundhed)
- ED ENV i kategori 1 og kategori 2 (Endokrin forstyrrelse for miljøet)
Overgangsordning
For nye stoffer på markedet, skal de nye regler være implementeret fra 1. maj 2025. For stoffer, der allerede var på EU-markedet, da de nye regler trådte i kraft, skal de nye regler først være implementeret den 1. november 2026.
For nye blandinger skal de nye fareklasser være implementeret fra 1. maj 2026, hvorimod fristen er 1. maj 2028 for mærkning af eksisterende blandinger med de nye fareklasser.
I overgangsperioden kan producenter, importører, downstream-brugere og distributører anvende de nye fareklasser på frivillig basis, dvs. selvklassificere deres stoffer og blandinger i overensstemmelse de nye regler.
Ny vejledning på vej
ECHA har meldt ud, at vejledningen om anvendelse af CLP-kriterierne forventes at blive opdateret med de nye fareklasser i midten af 2024. I mellemtiden kan den eksisterende vejledning om identifikation af hormonforstyrrende stoffer jf. forordning (EU) nr. 528/2012 og EF nr. 1107/2009 anvendes:
Læs “Guidance for the identification of endocrine disruptors” her →
Vejledning for hormonforstyrrende stoffer
Vejledningen beskriver proceduren for fareidentifikation af hormonforstyrrende egenskaber ved at følge videnskabelige kriterier skitseret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2100 og Kommissionens forordning (EU) 2018/605 for henholdsvis biocidholdige produkter og plantebeskyttelsesmidler.
Vejledningen bruges bl.a til at vurdere, om et stof opfylder kriterierne for hormonforstyrrende stoffer under biocid- eller plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Den er også blevet brugt til at identificere SVHC (Substances of Very High Concern) under REACH-forordningen.
Kriterierne i forordningerne om biocidholdige produkter og plantebeskyttelsesmidler minder meget om de nye CLP-kriterier for kategori 1. Derfor kan vejledningen anvendes til at vurdere, om stoffet opfylder kriterierne for Kategori 1 (for menneskers sundhed og for miljøet). Når den tilgængelige dokumentation ikke tillader en robust konklusion for at placere et stof i kategori 1, kan kategori 2 være mere passende.
Problematiske kemikalier indgår ikke i en bæredygtig fremtid
EU har implementeret omfattende lovgivninger, som har til hensigt at sikre en mere bæredygtig fremtid, hvor medlemslandene har et væsentligt lavere aftryk på miljøet. Det betyder også, at vi skal undgå at anvende og udlede problematiske kemiske stoffer. Kandidatliste stoffer og stoffer der har potentiale til at havne på kandsdatlisten betragtes som problematiske. EU kommisionen har meldt ud, at det er et mål at få de problematiske stoffer ud af alle affaldsstrømme.
