Kræftfremkaldende stoffer
Kræft rammer årligt næsten 50.000 personer i Danmark. Omkring 4% af disse skyldes påvirkninger fra arbejdslivet, hvor den største årsag er udsættelse for kemikalier og røg. Læs her hvad I skal gøre på arbejdspladsen for at beskytte jer mod udsættelse for kræftfremkaldende stoffer.
Hvad er kræftfremkaldende stoffer?
Et kræftfremkaldende stof er et stof, der kan forårsage, forværre eller aktivere kræft hos mennesker og dyr. Kræft er en fejl i kroppens celler, som gør at cellerne begynder at vokse ukontrolleret. kræftfremkaldende stoffer kan derfor medføre ukontrolleret cellevækst.
Almindeligt kendte kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen omfatter asbest, radon, visse pesticider, arsen, udstødningsgasser fra dieselmotorer, svejserøg, krystallinsk kvartsstøv og støv fra hårdt træ. Kræftfremkaldende stoffer kan også findes i råmaterialer (herunder urenheder), halvfabrikata, produkter eller biprodukter.
Kræft er den langt hyppigste årsag til dødsfald i Danmark, og antallet af dødsfald pga. kræft har overvejende været uændret i perioden 2012-2021 jf. data fra Danmarks statistik og Kræftens bekæmpelse.
4% af nye tilfælde af kræft skyldes statistisk set arbejdsmiljøet
I 2021 blev der konstateret 46.997 nye kræfttilfælde i Danmark (kilde: Sundhedsdatastyrelsen). Ifølge undersøgelser gengivet af Kræftens bekæmpelse skyldes 4% af alle nye kræfttilfælde forhold i arbejdsmiljøet. Det betyder, at mere end 1.800 personer i 2021 har fået konstateret kræft pga. udsættelse gennem deres arbejde. Det er især kemikalier, som kan medvirke til udvikling af kræft, men årsagen kan fx. også være udsættelse for træstøv, passiv rygning og natarbejde.
Hvad er sammenhængen mellem erhverv og kræftformer?
Andre undersøgelser viser også, at der er statistiske sammenhænge mellem forskellige erhver og udviklingen af kræft. Blandt andet ses der er en overhyppighed af hudkræft blandt personer, der arbejder meget udendørs som fx. landmænd, fiskere og bygningshåndværkere. Lungekræft er tilgengæld overrepræsenteret i erhverv, hvor medarbejderne har indåndet fx asbest, svejserøg, dieselos, bekæmpelsesmidler, maling og mange andre kemikalier.
Hvad er kravene til arbejdet med kræftfremkaldende stoffer?
Som minimum skal unødige påvirkninger altid undgås, hvilket betyder, at de ansatte i praksis ikke må blive eksponeret for kræftfremkaldende stoffer.
Beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer skal følge forebyggelsestrappen, som er generelt kendt indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Men der er også mange særlige krav, som skal opfyldes ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer. Læs mere om disse nedenfor.
Kræftanmeldelse
Bilag I og II i Kræftbekendtgørelsen beskriver, hvornår der er særlige krav i forbindelse med fremstilling og anvendelse af kræftfremkaldende stoffer. I nogle tilfælde er det nødvendigt at ansøge om godkendelse hos Arbejdstilsynet.
Opbevaring og mærkning
Beholdere eller rørføringer med kræftfremkaldende stoffer skal altid være hermetisk lukkede og tydeligt mærket med teksten ”Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko”. Der er særlige krav til etikettens form og størrelse jf. bilag III i Kræftbekendtgørelsen.
Reglerne om mærkning gælder også for beholdere med affald indeholdende kræftfremkaldende stoffer.
Skiltning
Adgangsbegrænsninger og krav til brug af personlige værnemidler skal tydeligt fremgå af skilte på arbejdsstedet. Desuden skal det i nødvendigt omfang fremgå, at indtagelse af mad og drikkevarer samt rygning er forbudt.
Der skal være god hygiejne på arbejdspladsen
For at minimere risikoen fra forurening, skal skal hygiejnen på arbejdspladsen være god. Det betyder, at der skal
- Være ventilation som effektivt fjerner sundhedsskadeligt støv og gasser;
- Gøres løbende rent så skadeligt støv og spild ikke bliver spredt på arbejdspladsen;
- Være forbud mod at spise, drikke og ryge i områder, hvor der er risiko for forurening;
- Udleveres passende beskyttelsestøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt fra privattøj;
- Være adgang til passende bade- og toiletfaciliteter;
- Være adgang til egnet, rent, kontrolleret og vedligeholdt beskyttelsesudstyr, der opbevares på et dertil indrettet sted.
Instruktion af de ansatte
Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at de ansatte er bekendt med kræftrisikoen og har fået en tilstrækkelig instruktion i arbejdets udførelse og risikovurdering af arbejdsprocessen. Hvis der skal anvendes særligt arbejdstøj og/eller personlige værnemidler, skal instruktionen også omfatte, hvordan de ansatte vedligeholder og opbevarer disse.
Monitorering af kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet
Afhængig af den kemiske risikovurdering og krav i Kræftbekendtgørelsen, bilag I og II, skal det løbende monitoreres i hvilket omfang, de ansatte bliver udsat for kræftfremkaldende stoffer. Monitorering kan omfatte både hygiejniske målinger af fx luftkvaliteten på arbejdspladsen samt arbejdsmedicinske målinger, fx blodprøver fra relevante ansatte.
Arkivering og dokumentation
I tilfælde hvor de ansatte bliver eksponeret for kræftfremkaldende stoffer, skal arbejdsgiverne udarbejde en liste over alle eksponerede ansatte. Listen skal opbevares i mindst 40 år efter eksponeringens ophør og skal overdrages til den relevante myndighed, hvis virksomheden ophører med at eksistere. Listen bør desuden omfatte en grundig beskrivelse af eksponeringens karakter. Vær OBS på at listen skal opfylde krav i persondata forordningen (GDPR).
Der skal være en kemisk risikovurdering / APV for kræftfremkaldende stoffer
Arbejdsgiveren skal vurdere risikoen for eksponering af kræftfremkaldende stoffer og træffe forebyggende foranstaltninger for alle potentielle eksponeringsveje. Nogle kræftfremkaldende stoffer udgør en risiko ved indånding, andre kan trænge gennem huden og slimhinder, og endelig er nogen farlige ved indtagelse.
Arbejdsgiveren skal tage højde for alle oplagte men også mindre oplagte eksponeringsveje. Desuden skal risikovurderingen gennemgås regelmæssigt.
Den kemiske risikovurdering skal tage udgangspunkt i produktets sikkerhedsdatablad, hvori det også vil fremgå, hvis produktet indeholder mere end 0,1% (vægt/vægt) af et kræftfremkaldende stof.