Green Deal

EU har vedtaget, at alle medlemslande skal bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser og skabe en vækstøkonomi, der ikke medfører skade på klima, natur og biodiversitet. Strategien hedder Green Deal. Både finansielle, offentlige og private aktører skal bidrage til at EU bliver klimaneutale i 2050. Men hvordan kommer dette til at fungere i praksis?

Hvad er green deal?

‘Green deal’ eller på dansk “Den grønne pagt” forpligter alle medlemslande til senest i 2050 at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent. Dette betyder, at EU herefter samlet set ikke må udlede flere drivhusgasser, end der bliver optaget gennem naturlige og industrielle processer. Desuden skal emissionerne i 2030 være reduceret med mindst 55% i forhold til niveauet i 1990.

Green deal er også EU’s strategi for at nå disse mål. Det vil sige en overordnet plan med en lang række indbyrdes forbundne mål, der berører mange elementer i samfundet og økonomien.

Hvad er formålet med Green Deal?

Formålet med Green Deal er at omstille EU til en moderne, ressource-effektiv og konkurrencedygtig økonomi. Formålet er også at skabe gennemgribende ændringer for at beskytte og øge EU’s naturkapital og beskytte EU borgere mod miljørelaterede trusler på grund af blandt andet den globale opvarmning.

Green Deal har også som formål at fremtidssikre job og sikre opkvalificering af den europæiske arbejdsstyrke i tråd med den grønne omstilling.

recirkulering, bæredygtige kemikalier

Hvad er de vigtigste elementer i Green Deal?

Green deal indeholder planer for forandring på mange områder. Delmålene er bl.a. bedre luftkvalitet, rent vand, sund jordbund og større biodiversitet. Energieffektive bygninger og mindre miljøpåvirkning i byggebranchen. Adgang til sundere fødevarer og en lavere klimapåvirkning i fødevarebranchen. 90% reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren. En grøn og konkurrencedygtig industri, med bæredygtige produkter og tjenester.

Det er væsentligt for Green Deal, at omstillingen skal ske ved at overgå til en “cirkulær” økonomi, der øger genbrug, genanvendelse og reducerer affald. Herved skal den økonomiske vækst kobles af ressourceforbruget.

Green Deal hjælper bæredygtige virksomheder med at tiltrække kapital

Omstilling til cirkulær økonomi og øget fokus på bæredygtighed er økonomisk tung. Derfor er en vigtig del af Green Deal også at ændre det finansielle system i EU, så det bliver lettere for bæredygtige virksomheder at tiltrække kapital. Ved at styre privat kapital i retning af mere bæredygtige teknologier og aktiviteter vil de nye krav medvirke til at gøre Europa klimaneutral i 2050. På grund af stor fokus på dokumentation og transparens, har de forskellige tiltag stor betydning for finansielle institutioner og virksomheder.

Hvilken lovgivning understøtter Green Deal?

‘Green deal’ bygger på eksisterende regler, men EU har også fremlagt nye initiativer indenfor klima, energi og brændstoffer, transport, bygninger, arealanvendelse og skovbrug.

I forhold til miljø og klima omfatter Green Deal fem nye love og forordninger:

  • EU’s klimalov 2021/1119, der definerer ambitionsniveauet i EU
  • Sustainable Finance Disclosure Regulation (EU) 2019/2088, der stiller krav til at de finansielle institutioner skal vurdere børsnoterede selskaber m.fl. på deres ikke-finansielle aktiviteter.
  • EU-taksonomien (EU) 2020/852, der indfører kriterier for, hvornår en virksomhed kan kalde sine økonomiske aktiviteter bæredygtige.
  • Corporate Sustainable Reporting Directive, der blandt andet beskriver virksomheders pligt til at rapportere andelen af deres økonomiske aktiviteter, der kan betragtes som bæredygtige jf. EU-taksonomien.
  • Direktiv om due diligence (CSDDD), der stiller krav til virksomheder om at fremme bæredygtig og ansvarlig adfærd og forankre menneskerettigheds- og miljøhensyn i virksomhedernes drift og ledelse.
Bæredygtighed, EU lovgivning, EU klimalov
Cirkulær Økonomi

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er fremtidens løsning på klodens ressourceproblemer. Men indhold af skadelig kemi er et problem.

EU-Taksonomi

EU Taksonomi

EU taksonomi er et centralt værktøj i EU’s klimastrategi ‘Green Deal’ og omstillingen til en mere bæredygtig økonomi.

Livscyklusvurdering

Livscyklusvurdering

Livscyklusvurdering anvendes til at vurdere et produkts miljøpåvirkning og samlede bæredygtighed. Det er en obligatorisk vurdering i EU taksonomien.

Do No Significant Harm (DNSH)

Do No Significant Harm (DNSH)

Do No Significant Harm (DNSH) er opstået i forbindelse med EU taksonomi. Det er et fundamentalt princip i EU’s definition af bæredygtighed.

CSRD corporate sustainability reporting directive

Corporate sustainability reporting directive (CSRD)

CSRD (bæredygtighedsrapportering) omfatter alle større – og på sigt mindre – virksomheder. Forbruget af farlig kemi skal også dokumenteres.

Bæredygtige Økonomiske Aktiviteter

Bæredygtige økonomiske aktiviteter

Bæredygtige økonomiske aktiviteter skal bidrage til EU’s miljømål og må ikke samtidig gøre anden væsentlig skade.