DNSH – Do No Significant Harm
Do No Significant Harm (DNSH) er et nyt udtryk opstået i forbindelse med EU taksonomi forordningen. Det betyder “Gør ikke væsentlig skade”, og er et fundamentalt princip i EU’s definition af bæredygtighed. DNSH-princippet skal sikre, at ingen økonomisk aktivitet kan blive vurderet som bæredygtig i forhold til et miljømål, hvis aktiviteten samtidig medfører væsentlig skade på andre miljømål.
Hvad er DNSH?
Do No Significant Harm, DNSH, er en af hjørnestenene i EU’s klima- og vækststrategi ‘Green Deal’. DNSH er et sæt kriterier til at vurdere, om en økonomisk aktivitet (fx en virksomhed, en produktion eller en investering) medfører væsentlig skade på et af de seks miljømål i EU taksonomien (Forordning 2020/852). Sammenhæng mellem de seks miljømål og kriterierne for DNSH fremgår af figuren nedenfor.
Hvad er formålet med DNSH kriterierne?
DNSH kriterierne skal sikre, at der ikke er negative miljøeffekter forbundet med de økonomiske aktiviteter, som vi ønsker at kalde bæredygtige. På den måde sikres det, at en økonomisk aktivitet ikke kan blive vurderet som bæredygtig i forhold til et af EU’s seks miljømål, ved fx at modvirke klimaændringer, og samtidig medføre væsentlig negativ effekt på en eller flere af de andre miljømål. Det er fx tilfældet, hvis den økonomiske aktivitet samtidig forurener miljøet med farlige kemikalier eller forringer biodiversiteten.
Bilag C og kemikalier
Bilag C i de tekniske screeningskriterier er for mange brancher et grundlæggende DNSH-kriterie ift. ‘forebyggelse og modvirkning af forurening’. Bilag C omfatter en definition af de kemikalier, som er uforenelige med bæredygtige økonomiske aktiviteter. Det er blandt andet alle stoffer optaget på REACH godkendelseslisten eller stoffer, der er optaget på REACH kandidatlisten eller har potentiale til at blive optaget på kandidatlisten.
Do No Significant Harm – DNSH – skal sikre, at en bæredygtig økonomisk aktivitet ikke medfører væsentlig skade på miljøet hverken direkte eller via relaterede produkter og processer.
Hvordan hænger DNSH sammen med EU’s taksonomi?
Ifølge EU taksonomien er DNSH en af fire kriterier, som skal være opfyldt, for at en økonomisk aktivitet kan betragtes som bæredygtig. De fire kriterier er:
- Bidrager væsentligt til at nå mindst et af EU’s seks miljømål
- Medfører ikke væsentlig skade (DNSH) på de øvrige miljømål
- Efterlever minimumskriterier ift. menneskerettigheder og god virksomhedsledelse
- Efterlever kravene i de tekniske screeningskriterier
Hvad er sammenhængen mellem DNSH og de tekniske screeningskriterier?
For hvert af de seks miljømål, er der udarbejdet et sæt tekniske screeningskriterier, for de brancher (opdelt på NACE koder), der bidrager mest til det pågældende miljømål. De tekniske screeningskriterier indeholder de krav, den økonomisk aktivitet skal opfylde for at bidrage væsenlingt til det pågældende miljømål. Herudover indeholder de også helt specifikke DNSH-krav for de øvrige fem miljømål, som den økonomiske aktivitet skal efterleve for at kunne kalde aktiviteten for bæredygtig.
De specifikke DNSH kriterier for branchen er altså beskrevet i de tekniske screeningskriterier. Tanken er, at der med tiden bliver optaget flere og flere relevante brancher i de tekniske screeningskriterier for de seks miljømål.
Hvis en virksomhed fx lever af at producere batterier, skal virksomheden tjekke om deres branchekoder er omfattet af de tekniske screeningskriterier. Hvis der er tilfældet kan de finde de helt konkrete DNSH-krav, der stilles til deres branche i de tekniske screeningskriterier nr 3.4, som omfatter “Produktion af batterier (NACE-koderne C27.2 og E.38.32).
Hvem skal anvende DNSH kriterierne?
Alle virksomheder, der ønsker at bruge begrebet “Bæredygtig” om deres virksomhed eller produkter, skal kunne dokumentere, at de ikke er i konflikt med DNSH-kriterierne.
De virksomheder, der er omfattet af Coporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), skal som en del af årsregnskabet rapportere en række økonomiske nøgletal. For eksempel skal de oplyse, hvor stor en del af deres omsætning, evt. fordelt på forskellige økonomiske aktiviteter, der opfylder kravene til bæredygtighed jf. EU taksonomien. Vurderingen skal kunne verificeres. For at kunne medtage økonomiske aktiviteter i den bæredygtige del af omsætningen, skal disse virksomheder kunne dokumentere, at deres økonomiske aktiviteter i et livscyklusperspektiv ikke medfører væsentlig skade på de seks miljømål. Det vil derfor være nødvendigt også at indhente bæredygtighedsinformationer fra leverandørkæden.
Det betyder at alle underleverandører, som ikke selv er omfattet af CSRD, men som er leverer til virksomheder , der er det, også må forvente at skulle forholde sig til DNSH kriterierne, hvis de ønsker at beholde deres kunder.
Hvad sker der hvis DNSH kriterierne ikke kan opfyldes?
DNSH kriterierne er en hjørnesten i EU-taksonomien. Derfor kan en økonomisk aktivitet kun betragtes som bæredygtig, hvis DNSH-kriteriet er opfyldt. Det kan få betydning i forhold til konkurrenceevnen, men også ift. virksomhedens evne til at tiltrække kapital, hvis ikke virksomheden er bæredygtig.
Omvendt kan det også få store konsekvenser, hvis man kalder sin virksomhed (økonomiske aktivitet) for bæredygtig uden at kunne dokumentere, at man lever op til DNSH kriterierne. Så kan man blive beskyldt for greenwashing, med store bøder til følge.
