Tekniske screeningskriterier

Tekniske screeningskriterier er et begreb indført af EU i forbindelse med EU taksonomien. De tekniske screeningskriterier beskriver i detaljer, hvilke krav specifikke økonomiske aktiviteter skal efterleve, for at de må betragtes som miljømæssigt bæredygtige. Hvad omfatter de tekniske screeningskriterier og skal man som virksomhed anvende dem? Få svaret på disse og andre spørgsmål i teksten nedenfor.

Hvad er de tekniske screeningskriterier

Et tekniske screeningskriterie beskriver for hvert af de seks miljømål i EU taksonomien, hvad en erhverssektor/økonomiske aktivitet skal gøre, for at efterleve det specifikke miljømål. Screeningskriterier er delvist specifikke for hver enkelt økonomisk aktivitet. Det tekniske screeningskriterie er et af fire fundamentale krav i EU taksonomien.

EU forordning 2021/2139 (Climate Delegated Act) beskriver de tekniske screeningskriterier for de to første miljømål, ‘Modvirkning af klimaændringer’ og ‘Tilpasning af klimaændringer’.

Screeningskriterier for de sidste fire miljømål er omfattet af forordningen ‘Environmental Delegated Act’, som EU godkendte den 13. juni 2023. Forordningen mangler fortsat at blive officielt publiceret.

Omfatter de tekniske screeningskriterier alle økonomiske aktiviteter?

På sigt er det meningen, at alle økonomiske aktiviteter bliver direkte omfattet af de tekniske screeningskriterier. Fra starten er kun de mest miljøbelastende økonomiske aktiviteter direkte omfattet, men flere vil følge med tiden. De første der er omfattet, er:

  • Byggebranchen, inkl. produktion af byggematerialer
  • Energisektoren
  • Skovbrug
  • Telekommunikation, IT og datalagring
  • Transportsektoren
  • Produktion af særligt energikrævende produkter

De teknisk screeningskriterier beskriver helt specifikke krav, som en økonomisk aktivitet skal leve op til, for at kunne blive betragtet som bæredygtig.

Hvordan er sammenhængen mellem de tekniske screeningskriterier og DNSH?

En økonomisk aktivitet er bæredygtige, hvis den kan opfylde 4 sæt kriterier. Tre af disse er beskrevet i de tekniske screeningskriterier:

  • Præstationskriterier, for at nå mindst et af de specifikke miljømål, fx ‘Modvirkning af klimaændringer’, og
  • Do No Significant Harm (DNSH) kriterier, for hvert af de øvrige miljømål, som også skal opfyldes, for ikke at gøre væsentlig skade på disse miljømål, og
  • Specifikke krav for hver enkelt branche, som også fremgår af de tekniske screeningskriterier

Eksempelvis kan en økonomisk aktivitet leve op til miljømålet om ‘Modvirkning af klimaændringer’. Men fordi aktiviteten samtidig omfatter skadelige kemikaler, som er uforenelige med DNSH-kravet om at modvirke forurening, kan den økonomiske aktivitet ikke blive betragtet som bæredygtig.

Chemical Online Service (COS)

Adgang til viden om jeres kemikalier
– hvor og når I har behov

COS gør det let at dokumentere, om I overholder screeningskriterierne ift. anvendelsen af kemikalier. Data bliver løbende opdateret i takt med ændringer i lovkrav og klassificeringer. Det er nemt.

Læs mere om COS →

COS Chemical Online Service

Hvordan er sammenhængen mellem de tekniske screeningskriterier og NACE-koder?

Hver sektor, som er omfattet af de tekniske screeningskriterier, er også defineret med NACE-koder (se faktaboks). Der er tilknyttet en eller flere NACE-koder til hver sektor. NACE-koderne er således en systematisk indgang til at finde en specifik økonomisk aktivitet i screeningskriterierne.

Vær opmærksom selvom virksomhedens NACE kode ikke fremgår i screeningskriterierne

Selvom virksomhedens NACE-kode ikke fremgår af de tekniske screeningskriterier, kan virksomheden alligevel være omfattet. Dette er der flere grunde til:

  • NACE klassifikationssystemet er senest opdateret i 2008 – derfor er det muligt, at nyere teknologier og økonomiske aktiviteter ikke fremgår.
  • NACE-koden for den primære produktion er ikke omfattet, men virksomheden kan have supporterende eller parallelle økonomiske aktiviteter, som er omfattet.
  • NACE-koden er endnu ikke direkte omfattet af screeningskriterierne, men virksomheden kan blive indirekte påvirket, hvis den leverer til andre virksomheder, der er omfattet.

Derfor er det vigtigt, at være grundig i vurderingen af virksomhedens forskellige økonomiske aktiviteter, og ikke kun basere vurderingen på virksomhedens NACE-kode.

FAKTABOKS :
NACE (fransk: nomenclature des activités économiques) er EU’s klassificering af økonomiske aktiviteter. Herved bliver sammenhængen mellem forskellige økonomiske aktiviteter og relaterede produkter/services beskrevet ved hjælp af en kode. En virksomhed med en bred portefølge af produkter eller services kan derfor godt være koblet til flere forskellige NACE-koder.

NACE-koder er inddelt i 4 niveauer.

Følgende eksempel er baseret på NACE-koden F43.21 for El installation:
F angiver en bestem branche (Byggeri)
43 (de første to cifre) angiver en aktivitet indenfor branchen (Specialiserede byggeaktiviteter)
2 (det 3. ciffer) angiver en underaktivitet (El, VVS og andre byggeaktiviteter)
1 (det 4. ciffer) angiver en underaktivitet (El installation)

Hvordan anvendes taxonomi kompasset ift. at vurdere screeningskriterierne?

“EU-taksonomi kompasset” kan hentes som et Excel regneark på EU’s hjemmeside. Det indeholder alle krav fra de tekniske screeningskriterier, for de specifikke sektorer. Regnearket er et godt arbejdsredskab, idet det giver et godt og hurtigt overblik over kravene i screeningskriterierne og giver mulighed for at søge og filtrere relevante data.

Cirkulær Økonomi

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er fremtidens løsning på klodens ressourceproblemer. Men indhold af skadelig kemi er et problem.

Do No Significant Harm (DNSH)

Do No Significant Harm (DNSH)

Do No Significant Harm (DNSH) er opstået i forbindelse med EU taksonomi. Det er et fundamentalt princip i EU’s definition af bæredygtighed.

Green Deal

Green deal

Green Deal er EU’s klima- og vækststrategi. Planerne er, at både finansielle, offentlige og private aktører skal bidrage til at EU bliver klimaneutral i 2050.

EU-Taksonomi

EU Taksonomi

EU taksonomi er et centralt værktøj i EU’s klimastrategi ‘Green Deal’ og omstillingen til en mere bæredygtig økonomi.

CSRD corporate sustainability reporting directive

Corporate sustainability reporting directive (CSRD)

CSRD (bæredygtighedsrapportering) omfatter alle større – og på sigt mindre – virksomheder. Forbruget af farlig kemi skal også dokumenteres.

Bæredygtige Økonomiske Aktiviteter

Bæredygtige økonomiske aktiviteter

Bæredygtige økonomiske aktiviteter skal bidrage til EU’s miljømål og må ikke samtidig gøre anden væsentlig skade.