ESRS – European Sustainability Reporting Standards
De europæiske rapporteringsstandarder for bæredygtighed (ESRS) beskriver, hvad virksomheder skal medtage i deres bæredygtighedsrapportering. De omfatter bla. konkrete krav til information om indkøb, produktion, anvendelse og bortskaffelse af problematiske stoffer. Rapporteringskravet gælder i første omgang for alle virksomheder, der er omfatter af CSRD, men vil også påvirke virksomheder i leverandørkæden. Bliv klogere på dette og meget mere her.
Hvad er ESRS?
ESRS (European Sustainability Reporting Standards) beskriver, hvad der skal rapporteres i henhold til Corporate Sustainability Reporting Dirctive (CSRD). ESRS beskriver i detaljer, hvordan virksomhederne skal indsamle og rapportere data ud fra et princip om dobbelt væsentlighed. Det betyder, at den enkelte virksomhed skal oplyse, hvilken indflydelse bæredygtighedsforhold har på virksomheden, samt hvordan virksomheden påvirker mennesker og miljø.
Der er foreløbigt udgivet 2 generelle og 10 emnespecifikke standarder (se figur). De omfatter ialt ca. 1200 datapunkter.
European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) har i 2022 lagt op til, at der med tiden kan blive udviklet op til 40 sektor-specifikke ESRS. De første sektor-specifikke standarder forventes at være:
- Textiles, Accessories, Footwear, Jewellery
- Mining & Coal Mining
- Road Transport
- Food & Beverages
- Energy Production & Utilities
- Agriculture, farming and fishing
- Oil & gas (upstream & downstream)
- Motor vehicles
EFRAG har samtidig lagt op til, at der vil blive frigivet en række særlige standarder for små og mellemstore virksomheder. Tidspunktet for disse frigivelser er fortsat ukendt.
Hvad er formålet med ESRS?
Formålet med ESRS er at skabe en fælles standard for virksomhedernes årlige ESG rapportering. ESRS sikrer ensretning og harmonisering af afrapporteringen. På den måde bliver det lettere at sammenligne ESG-rapporteringen fra forskellige virksomheder, og ESG-rapporteringen bliver mere transparent for virksomhedernes interessenter.
Hvem er omfattet af ESRS?
Alle virksomheder, der er omfattet af CSRD-rapporteringskravene, skal rapportere i henhold til ESRS.
Rapporteringen skal omfatte hele virksomhedens værdikæde. Det betyder, at virksomheder der sælger produkter til en kunde, der er omfattet af CSRD, også kan blive bedt om at rapportere i forhold til ESRS.
Hvad er nyt i ESRS?
Med ESRS får virksomhederne helt specifikke krav til rapportering. ESRS er delegerede retsakter, hvilket betyder at kravene træder direkte i kraft i alle EU medlemslande, uden at skulle implementeres i de enkelte landes lovgivning. Kravene er altså blevet ensrettet og harmoniseret.
Mange virksomheder er dog allerede godt på vej, hvis de tidligere har arbejdet med CSR, miljø, arbejdsmiljø eller bæredygtighed gennem f.eks.:
- ISO14001/ISO45001
- Global Reporting Initiative (GRI)
- Sustainability Accounting Standards Board (SASB), og
- United Nations Global Compact Principles (UNGC)
- Due diligence på menneskerettigheder, klima mv
Det nye er, at ESRS også stiller krav til politikker samt procedurer for kontrol og målestrategier.
Kravet om dobbelt væsentlighed betyder, at bæredygtighedsrapporteringen skal omfatte både konsekvensen for virksomhedens finansielle performance samt påvirkning af miljø og mennesker.
Hvad skal rapporteres?
Hver enkelt virksomhed skal rapportere om de forhold, der er væsentlige for virksomheden. Rapporteringen skal give et fuldt overblik over virksomhedens bæredygtighedsarbejde ved at fremlægge strategier, resultater, muligheder, risici, politikker, mål og handlingsplaner.
På grund af væsentlighedsprincippet, kan rapporteringen i praksis være mindre omfattende end det, der som udgangspunkt er efterspurgt i standarderne. Alle virksomhederne skal dog kunne redegøre for, hvorfor eventuelle emner er udeladt fra rapporteringen.
Hvad er formkrav til ESRS rapporteringen?
Rapporteringen skal ifølge ESRS-standarderne foregå digitalt og overholde forskellige formater. Emnerne i rapporten skal fx mærkes med tags, som muliggør effektiv søgning af data.
ESRS kræver at du rapporterer om brugen af kemikalier
ESRS kræver overordnet, at virksomhederne oplyser, hvordan de belaster mennesker og miljø, herunder anvendelse og spredning af potentielt problematiske og meget problematiske stoffer (SVHC).
Som en del af rapporteringen skal virksomhederne oplyse om målbare informationer, som for eksempel produkter, materialestrømme og affald. Hvis virksomhederne anvender problematiske stoffer, skal dokumentationen omfatte:
- Hvordan ovennævnte politikker og mål bidrager til at minimere og substituere potentielt problematiske stoffer og hvordan de sikrer at meget problematiske stoffer (SVHC-stoffer) udfases.
- Totale mænder af alle potentielt problematiske stoffer og meget problematiske stoffer (SVHC-stoffer), der bliver indkøbt, produceret, anvendt, solgt og importeret/eksporteret. Dette omfatter også stoffer, der forlader virksomheden som emissioner, som produkter eller dele af produkter. Mængderne skal være opdelt efter fareklasser.
- Andelen af netto-omsætningen, som er relateret til produkter eller services, der indeholder potentielt problematiske stoffer eller SVHC-stoffer.
ESRS og bæredygtig bliver en konkurrenceparameter
Med det øgede fokus på bæredygtighed, vil det få betydning, hvordan virksomhederne kan rapportere på ESRS-kravene. Virksomhedernes præstationer indenfor bæredygtighed bliver derfor en konkurrenceparameter, som kan give markedsfordele.
Hvis en virksomhed ønsker at brande sig selv eller sine produkterne som ‘bæredygtig’ skal kravene i EU taxonomien være opfyldt. For de mange virksomheder vil det bla. omfatte, at de ikke må anvende hverken råvarer eller hjælpestoffer, der indeholder problematiske stoffer.
Hvornår træder ESRS i kraft?
De generelle og emnespecifikke standarder er vedtaget af EU i juli 2023, og de vil træde i kraft for de regnskabsår, der starter den 1. januar 2024 eller senere. De sektorspecifikke standarder forventes at træde i kraft for regnskabsår, der starter den 1. januar 2025 eller senere.
På sigt vil der også komme tilpassede standarder for små og mellemstore virsomheder (SMV).
ESRS’erne vil blive vedtaget som delegerede retsakter. Det betyder, at de er gældende i medlemsstaterne, uden at de skal indarbejdes i national lovgivning. Når standarderne er vedtaget, er de således gældende for danske virksomheder med de bestemmelser for ikrafttrædelse, der fremgår af de respektive standarder.
