EPD – Miljøvaredeklaration

Oftere og oftere bliver produkter, særligt byggematerialer dokumenteret med en miljøvaredeklaration (EPD). EPD’en bidrager til at beskrive produktets miljøbelastning i alle livsfaser, og skal hjælpe til, at virksomheder i stigende grad anvender bæredygtige produkter og materialer. EPD forholder sig bl.a. også til materialernes indhold af farlige kemiske stoffer. Bliv klogere på EPD i denne artikel.

Hvad er en EPD?

EPD står for Environmental Product Declaration eller på dansk ‘miljøvaredeklaration’. En EPD er en ensartet og troværdig måde til at fortælle sine kunder om, hvilken påvirkning ens produkt har på miljøet.

Der findes overordnet to typer EPD’er:

  • En branche-EPD er et gennemsnit (eller worst case) for en bestemt branche/produkttype, fx betonelementer. Data er gennemsnit fra branchen.
  • En produkt-EPD vedrører et specifikt produkt, fx isoleringsmateriale af en bestemt type, fra en bestemt producent.

I EU skal alle EPD’er overholde standarden EN 15804, hvilket gør det let at sammenligne de enkelte varers belastning af klima og miljø.

Hvad bliver EPD brugt til?

EPD’er bliver anvendt som grundlag til at vurdere miljøbelastningen af et produkt i hele produktets livscyklus.

Derfor kan EPD’er af fx forskellige isoleringsmaterialer til byggeriet, benyttes til at sammenligne de forskellige isoleringsmaterialer miljøbelastningen, med det mål for øje, at finde frem til det mest bæredygtige materiale. Men EPD’er kan også anvendes til at sammenligne forskellige producenters “miljø-performance” af det samme isoleringsmateriale, for at finde frem til den producent, der producerer materialet med den mindste belastning af miljøet.

EPD Bæredygtighed

Bæredygtighedscertificering

Hvis et byggeri skal kunne opnå en bæredygtighedscertificering, spiller EPD’er en væsentlig rolle i at dokumentere miljøbelastningen for hver enkelt byggevare. I nogle certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri som fx DGNB, hjælper det til at opnå certificering, hvis der bliver anvendt byggevarer med EPD’er.

Hvad skal en EPD indeholde?

Overordnet indeholder en EPD information om produktet (inkl. en eventuel emballage), materialesammensætningen og en miljødeklaration.

EPD’en indeholder informationer om miljøpåvirkninger, energi- og ressourceforbrug samt genereret affald og outputflows fordelt på ialt 25 underordnede indikatorer (se beskrivelse i faktaboks).

EPD’en vurderer desuden de 25 underordnede indikatorer i forhold til produktets fem livsfaser: Produktfasen (A1-A3), Byggefasen (A4-A5), Brugsfasen (B1-B7), Fasen efter endt levetid (C1-C4) samt Potentialet for genbrug, genvinding eller genanvendelse (D).

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til informationerne i EPD’en, da det ikke er sikkert, at alle informationer er relevante for det specifikke produkt. Desuden er det ikke obligatorisk at oplyse informationer om Byggefasen (A4-A5) og Brugsfasen (B1-B7), da disse afhænger af det specifikke byggeri.

EPD, Livsfaser
FAKTABOKS :

Miljøpåvirkninger:

Drivhuspotentiale (GWP): Samtlige CO2- og drivhusgasemissioner (GHG) under produktionen og brugen af et produkt.
Forsuring (AP): Sure gasser såsom svovldioxid (SO2) reagerer med vand i atmosfæren og fører til dannelse af syreregn, der kan forårsage skader på økosystemet.
Eutrofiering (EP): Visse mængder nitrater og/eller fosfater i vand kan med tiden være skadeligt for økosystemerne.
Ozonnedbrydende potentiale (ODP): Ozonlagsnedbrydende gasser (f.eks. CFC, HCFC og haloner) er skadelige for ozonlaget.
Potentiale for fotokemisk ozondannelse (POCP): Kvælstofoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser (VOC) kan danne ozon og andre luftforurenende stoffer i den nederste del af atmosfæren, hvilket forårsager smog.
Udtynding af abiotiske ressourcer: Dette omfatter brugen af knappe, ikke-fornybare ressourcer, herunder knappe grundstoffer (ADPE) og fossile brændstoffer (ADPF).

Ressourceforbrug:

Mængden af primær energi, der anvendes i produktet, samt den mængde, der bruges til produktets fremstilling. Det anføres, hvorvidt denne energi stammer fra fornybare eller ikke-fornybare kilder. En EPD oplyser også, om der genanvendes materialer, hvordan de i givet fald anvendes, samt hvor meget genvundet materiale, brændstof eller energi der produceres ved endt levetid.

Affaldskategorier og outputflows:

Omfatter outputstrømme og affaldskategorier. Der tages desuden højde for aspekter som materialer til genanvendelse og eksporteret energi, dvs. elektrisk energi og varmeenergi, som genereres og leveres til nettet. Her deklareres også farligt og ikke-farligt affald.

Hvem udarbejder EPD?

En EPD bliver typisk udarbejdet af en godkendt organisation efter ønske fra den enkelte virksomhed, der producerer/sælger en byggevare. Alle EPD’er udgivet i danmark bliver udarbejdet af EPD Danmark og skal desuden verificeres af en uvildig 3. part.

EPD og og REACH kandidatlisten

I alle EPD udgivet af EPD Danmark, fremgår det af Produktinformationen, om produktet indeholder problematiske stoffer fx skal det oplyses om produktet indeholder mere end 0,1% af stoffer opført på REACH kandidatlisten.

Chemical Online Service (COS)

Har du viden om jeres produkter?
– med COS er du klædt godt på

COS giver indgående indblik i kemikalierne i jeres virksomhed.
Dermed har I det bedst mulige fundament for at vurdere og forebygge uønskede miljøpåvirkninger.

Læs mere om COS →

COS Chemical Online Service
Cirkulær Økonomi

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er fremtidens løsning på klodens ressourceproblemer. Men indhold af skadelig kemi er et problem.

Green Deal

Green deal

Green Deal er EU’s klima- og vækststrategi. Planerne er, at både finansielle, offentlige og private aktører skal bidrage til at EU bliver klimaneutral i 2050.

Tekniskescreeningskriterier

Tekniske screeningskriterier

Tekniske screeningskriterier beskriver, hvilke krav specifikke økonomiske aktiviteter skal efterleve, for at de må betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

EU-Taksonomi

EU Taksonomi

EU taksonomi er et centralt værktøj i EU’s klimastrategi ‘Green Deal’ og omstillingen til en mere bæredygtig økonomi.

Bæredygtige Økonomiske Aktiviteter

Bæredygtige økonomiske aktiviteter

EU taksonomiforordningen fastlægger kriterierne for bæredygtige økonomiske aktiviteter, for at skabe en fælles definition og forståelse for bæredygtighed.

Do No Significant Harm (DNSH)

Do No Significant Harm (DNSH)

Do No Significant Harm (DNSH) er opstået i forbindelse med EU taksonomi. Det er et fundamentalt princip i EU’s definition af bæredygtighed.