DGNB
Byggeriet står for en stor andel af de samlede klimabelastninger. Derfor er der stigende fokus på, at byggeriet skal være bæredygtigt og give sit bidrag til at minimere belastningen på både miljø og mennesker. Bliv i denne artikel klogere på standarden DGNB og hvilke krav den stiller til bæredygtigt byggeri.
Hvad er DGNB?
DGNB er en international certificeringsordning for bæredygtigt byggeri. DGNB består af 40 kriterier samt underkriterier, som sætter rammerne for byggeriets parter til at tage bæredygtige beslutninger både i design, i planlægning og i udførelse af byggeriet. Afhængig af i hvor høj grad byggeriet efterlever DGNB-kriterierne, kan byggeriet blive certificeret på niveauerne DGNB Sølv, DGNB Guld eller DGNB Platin.
Hvad er formålet med DGNB?
Formålet med DGNB-certificeringen er at øge byggeriets værdi i alle byggeriets livsfaser. DGNB vægter miljø, økonomi og sociale forhold lige højt. Desuden indgår også tekniske kriterier i forhold til byggeprocessen og byggeriets kvalitet.
Ideen med DGNB er at skabe et økonomisk bæredygtigt byggeri ved at maksimere den samlede værdi over byggeriets livstid, skabe et fremtidssikkert byggeri, minimere ressourcespild og skabe større tilfredshed blandt både håndværkere og senere byggeriets beboere. Desuden får bygherren en garanti for, at det færdige byggeri efterlever anerkendte standarder.
DGNB understøtter EUs klimastrategi Green Deal, som har til hensigt at gøre EU klimaneutral i 2050.
Vidste du: DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen
(Tysk selskab for bæredygtigt byggeri)
DGNB bygger på livscyklusvurderinger
I DGNB-certificeret byggeri er alle løsninger og beslutninger baseret på fastlagte kriterier og et livscyklusperspektiv af alle byggeriets faser herunder materialeudvinding, opførelse, drift samt nedtagning og genanvendelse af byggematerialer. På den måde er der dokumentation for byggeriets miljøbelatning i alle livscyklusfaser.
Hvilke krav stiller DGNB til anvendelsen af kemikalier?
Flere af kriterierne i det bæredygtige byggeri handler om, at anvende bæredygtige materialer og at reducere eller helt undgå miljøfarlige stoffer. Dette omfatter stoffer som halogenerede produkter, tungmetaller, biocider, særligt farlige stoffer i henhold til CLP-forordningen, særligt problematiske stoffer (SVHC, Substances of Very High Concern) iht. REACH samt flygtige organiske stoffer (VOC’er).
Konkret stiller følgende kriterier i DGNB direkte krav til kontrol med kemikalier i byggeriet:
- PRO 2.1 – Byggeplads og byggeproces – undgå spredning af kemikalier til det omgivende miljø
- ENV 1.2 – Miljørisici relateret til byggevarer – undgå miljøfarlige stoffer i byggematerialer
- SOC 1.2 – Indendørs luftkvalitet – overholde grænseværdier for VOC og formaldehyd
- TEC 1.6 – Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse – sikre at materialer kan sorteres og genanvendes
DGNB stiller krav til dokumentation
Det er afgørende, at bygherren kan dokumentere, at miljøfarlige stoffer ikke indgår i byggeriet,og har kendskab til, hvor i byggeriet der er anvendt hvilke produkter. Derfor skal der være fuldstændig kendskab til og dokumentation for alle bygningsmaterialer, f.eks. lim, grunder, maling, trykimprægneret træ, isoleringsmaterialer mv.
Dette vil samtidig også stille krav til entreprenørerne og deres samarbejdspartnere. Der kan blive behov for mere strukturerede indkøb af byggevarer, samt øget kontrol i byggeprocessen.

DGNB kræver miljøvaredeklarationer
Det er et mål i DGNB, at producenter skal deklarere deres produkter, så der opnås et øget kendskab til produkternes miljømæssige egenskaber. Miljøvaredeklarationen (også kaldet EPD, Environmental Product Declaration) skal følge produktet og indgå i dokumentationen for det samlede byggeri, så viden om fx miljøfarlige indholdsstoffer bevares i hele byggeriets levetid.
Et af kriterierne i DGNB certificeringen er derfor også, at anvendte byggematerialer bliver dokumenteret med miljøvaredeklarationer (EPD’er).