Digitale produktpas

Digitale produktpas (DPP) er opstået som konsekvens af EU’s lovgivning om miljøvenlig design af produkter. Men hvad er et digitalt produktpas, og hvem skal have adgang til hvilke informationer? Bliver klogere i artikel nedenfor.

Hvad er digitale produktpas (DPP)?

Digitale produktpas (DPP) vil blive normen for alle produkter, der reguleres efter forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (Ecodesign for Sustainable Products Regulation, ESPR).

Et digitalt produktpas omfatter information om et produkts miljø- og energimæssige egenskaber og -belastninger. DDP skal følge produktet i hele produktets levetid og skal muliggøre, at produktet kan bliver genanvendt og genbrugt.

Hvorfor er der behov for digitale produktpas (DDP)?

En af de største udfordringer i den lineære økonomi er, at information om produkters sammensætning og fx indhold af kemiske stoffer ikke er tilgængeligt igennem værdikæden. Det forhindrer en effektiv vedligehold og i sidste ende genanvendelse af produktet, som er afgørende i en cirkulær økonomi.

Oplysninger om produkters miljømæssige bæredygtighed vil generelt hjælpe med at forlænge produkters levetid, øge effektiviteten og anvendelsen af sekundære råstoffer. Dette vil igen mindske behovet for primære naturressourcer, spare omkostninger og mindske strategisk afhængighed. Hvis EU-landene bliver bedre til at genanvende materialestrømmene, vil de samtidig blive mindre afhængige af nye råstof-leverander, som ofte kommer fra lande udenfor EU.

Digitale produktpas (DDP) vil give downstream brugere større viden om produktet, hvilket vil give bedre mulighed for at reparere, genanvende og bortskaffe forsvarligt.

Hvad indeholder digitale produktpas?

Oplysninger i produktpasset (DDP) vil afhænge af det specifikke produkt, men generelt vil informationerne omfatte:

  • produktets holdbarhed, genbrugelighed, muligheden for opgradering og reparation
  • tilstedeværelse af kemiske stoffer, der hæmmer cirkularitet
  • energiforbrug eller energieffektivitet
  • ressourceudnyttelse eller ressourceeffektivitet
  • indhold af genanvendt materiale
  • genfremstilling og genanvendelse
  • miljøpåvirkning i hele livscyklussen, herunder CO2- og miljøaftryk
  • forebyggelse og reduktion af affald, herunder emballageaffald.

Desuden skal produktpasset entydigt identificere produktet, producenten, importøren osv. jf krav i ESPR, bilag III.

Hvem får adgang til digitale produktpas?

Digitale produktpas (DDP) vil være målrettet slutbrugere, myndigheder og aktører i værdikæden som fx producenter, importører, distributører, forhandlere, reparatører samt genfremstillings- og genanvendelsesvirksomheder.

Der er generelt stor interesse for digitale produktpas, men det er samtidig en udfordring at undgå, at produktpasset ikke deler produktionshemmeligheder. Det kan fx være information om et produkts sammensætning. Derfor vil produktpasset formentlig komme til at består af forskellige afsnit med særlige adgangskrav, således at nogle afsnit kun kan tilgås af helt særlige instanser som f.eks. myndigheder eller akkrediterede grupper.

Digitale produktpas

Digitale produktpas vil skabe transparens

Digitale produktpas (DDP) vil gøre forbrugere og downstream aktører i stand til at træffe mere kvalificerede valg, forbedre gennemsigtigheden for organisationer der arbejder i offentlighedens interesse, og hjælpe nationale myndigheder med håndhævelse og overvågning af lovkrav.

Det betyder samtidig, at der vil blive en større efterspørgsel efter produkter med mindre skade på mennesker og miljø; fx på grund af skadelige kemikalier.

Digitale produktpas vil også gøre det lettere for virksomheder at indsamle dokumentation for deres eget produkt. Virksomhederne kan herved slippe for at udsende og indsamle leverandørerklæringer, som mange virksomheder bruger en del tid på i dag.

Hvornår bliver digitale produktpas en realitet?

Udvikling af digitalt produkt omfatter udvikling af et informationssystem samt sikre at de relevante data er tilgængelige i værdikæden. De digitale produktpas vil blive frigivet gradvist for produktgrupper. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil de første produktpas blive frigivet i 2026/2027.

Digitalt produktpas, tidslinje
Ecodesign bæredygtighed

Ecodesign (ESPR)

ESPR stiller krav til forbrugsartiklers design, så det bliver nemmere at adskille og reparere produkterne og frasortere farlige indholdsstoffer.

Do No Significant Harm (DNSH)

DNSH (Do No Significant Harm)

Do No Significant Harm (DNSH) er opstået i forbindelse med EU taksonomi. Det er et fundamentalt princip i EU’s definition af bæredygtighed.

Tekniskescreeningskriterier

Tekniske screeningskriterier

Tekniske screeningskriterier beskriver, hvilke krav specifikke økonomiske aktiviteter skal efterleve, for at de må betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

SCIP database

SCIP – database

Alle produkter og artikler markedsført i EU, skal registreres i SCIP-databasen, hvis de indeholder kandidatlistestoffer i mere end 0,1% w/w.

ESG

ESG

ESG omfatter krav til virksomhedernes bæredygtighedsindsats. Fremover bliver ESG vurderet på niveau med finansielle resultater.

DGNB

DGNB

DGNB er en af flere standarder for bæredygtigt byggeri. Det er den største i Danmark og stiller strenge krav til brug af kemikalier.