Miljømærkning

Miljømærkning guider forbrugerne i valget af sikre, miljøvenlige og bæredygtige produkter. Læs nedenfor hvordan du kan blive klogere på miljømærkerne.

Hvad er formålet med miljømærkning?

Formålet med miljømærkning er generelt at guide forbrugerne til at vælge mere sunde, miljøvenlige eller bæredygtige produkter. For virksomhederne er miljømærkning også en strategisk del af markedsføringen, da miljømærker af de fleste bliver betragtet som et kvalitetsstempel.

Hvad er de mest anvendte miljømærker?

Svanemærket og EU-Blomsten er de to officielle miljømærker i Danmark, og begge har fokus på anvendelsen af problematiske kemikalier. Svanemærket og EU-Blomsten findes samlet på mere end 29.000 produkter og serviceydelser.

Der findes mange forskellige miljømærker. De fleste har fokus på et særligt emne. For eksempel har “Den Blå Krans” fokus på astma og allergi, og “Tiltro til Tekstiler” tester tekstiler for indhold af sundhedsskadelige stoffer. Nogle mærker er nationale, mens andre bliver anvendt i flere lande.

Miljømærkning i et livscyklusperspektiv

Både Svanemærket og EU-blomsten vurderer produkter ud fra et livscyklusperspektiv. Det vil sige, at både råvarer, produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering er med i vurderingen, når kravene til svane- og blomstmærkede produkter fastsættes. I begge tilfælde inkluderer det skrappe krav til brug af kemikalier.

Miljømærkning af produkter

Miljømærkning og krav til kemikalier

Kravene til anvendelse af kemikalier varierer for de enkelte miljømærker, og indenfor hvert enkelt miljømærke, kan der være forskellige produktkategorier.

Både Svanemærket og EU-Blomsten har mange forskellige produktkategorier. Fælles for alle disse er, at indholdet af kemikalier ikke må udgøre fare for miljø og forbrugere. For at skubbe på denne udvikling arbejder EU også på at definere, hvad et bæredygtigt kemikalie er, og hvad det bestemt ikke er.

Ecodesign bæredygtighed

Ecodesign (ESPR)

ESPR stiller krav til forbrugsartiklers design, så det bliver nemmere at adskille og reparere produkterne og frasortere farlige indholdsstoffer.

EPD Miljøvaredeklaration

EPD

EPD er en miljøvaredeklaration af byggematerialer og dokumenterer byggevarens miljøbelastning i et livscyklusperspektiv.

DGNB

DGNB

DGNB er en af flere standarder for bæredygtigt byggeri. Det er den største i Danmark og stiller strenge krav til brug af kemikalier.

SCIP database

SCIP

Alle produkter og artikler markedsført i EU, skal registreres i SCIP-databasen, hvis de indeholder kandidatlistestoffer i mere end 0,1% w/w.

Digitale produktpas

Digitale produktpas

Digitale produktpas følger produktet og giver aktører i værdikæden indsigt i produktets sammensætning og relaterede risici.

ESG

ESG

ESG omfatter krav til virksomhedernes bæredygtighedsindsats. Fremover bliver ESG vurderet på niveau med finansielle resultater.