PFAS

PFAS er blevet en global miljøudfordring, som udgør en trussel for miljøet, dyr og mennesker. Det er detekteret i de fjerneste afkroge på kloden og er målt i havvand, nedbør og grundvand. Selv i blodet på dyr og mennesker. PFAS har gode egenskaber og har derfor været anvendt i mange forskellige produkter i en lang række industrier. Bliv klogere på, hvordan du finder ud af, om der er PFAS i jeres produktion.

Hvorfor taler vi om PFAS?

PFAS (Per- og polyfluoralkyl stoffer) er en samlebetegnelse for næsten 12.000 fluorholdige stoffer. Fælles for stofferne er, at de er svært nedbrydelige, eller kan nedbrydes til svært nedbrydelige stoffer. Derfor omtales PFAS også som ’evighedskemikalier’, da de ikke forsvinder og derfor ophobes i natur, planter, mennesker og dyr.

Desuden er PFAS ofte mobile i vandmiljøet. Det betyder, at de kan transporteres over store afstande, og derfor er der fundet PFAS i selv fjerne afkroge af kloden, i havvand, grundvand og regnvand; og i blodet på mennesker og dyr.

Hvor farligt er PFAS?

Kommer PFAS ind i kroppen kan de forårsage leverskader, forøge indholdet af kolesterol, forårsage hormonforstyrrelser og påvirke fostre og immunforsvar. Desuden kan nogle af stofferne forårsage kræft.

Undergrupper af PFAS (PFOS og PFOA) kan desuden svække vaccine respons og skade det ufødte barn.

OECD har udarbejdet en liste over 4.730 CAS-numre relateret til PFAS stoffer. Det kan hjælpe virksomheder med at vurdere, om der er PFAS i deres kemiske forbrugsvarer og artikler.

Hvad er PFAS?

Alle PFAS er industrielt fremstillede stoffer, som har det tilfælles, at de består af kulstofatomer helt eller delvist bundet til fluor-atomer.

De forskellige undergrupper har forskellige egenskaber og har haft forskellig anvendelse. De forløbigt mest skadelige stoffer er PFOS og PFOA.

Hvor anvendes PFAS stofferne?

EU taksonomi definerer, at en økonomiske aktivitet kun kan betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hv

De første PFAS blev udviklet og produceret sidst i 1940’erne. Der er i dag identificeret op imod 12.000 PFAS som indgår i mange forskellige produkter og industrier på grund af deres vand-, fedt- og smudsafvisende egenskaber. De er desuden elektrisk isolerende og meget stabile overfor termiske og kemiske påvirkninger.

Konkret anvendes PFAS fx som overfladebelægning (fx Teflon), som tilsætning i smøremidler, maling, toner og overfladebelægninger, fugemasser og lim, i elektronik, imprægnering af tekstiler samt brandbeskyttelse.

En kortlægning fra 2016 har på basis af data fra Produktregisteret har identificeret en lang række industrier, hvor PFAS bliver anvendt (se figur).

PFAS stoffer påvirkede industrier

Hvordan er PFAS reguleret?

Den negative effekt af PFAS har været kendt i mange år, og derfor har industrien også haft fokus på at skifte til alternative produkter. Foreløbigt er der kun få forbud mod brug af PFAS i Danmark og EU. Der er fastsat danske grænseværdier for 22 stoffer i vandmiljøet.

PFOS of PFOA er gjort forbudte i 2020 (optaget på POP-listen). C9-C14 PFCA er på EU’s kandidatliste og omfattet af restriktion nr. 68 i REACH bilag XVII. For C9- C21 foreligger der et begrænsningsforslag (optagelse på POP listen). Flere europæiske lande har desuden foreslået yderligere restriktioner mod brugen af PFAS, som kan blive implementeret over de kommende år.

Ønsker du at vide, om PFAS indgår i jeres produktion?

OECD har udarbejdet en liste på i alt 4.730 CAS numre, som er relateret til PFAS. I kan sammenligne CAS numre på listen med indholdsstofferne i jeres kemiske produkter.

Hvis I anvender kemikaliedatabasen COS, kan I få hjælp til at vurdere, om der er PFAS i jeres produkter. I vil også blive advaret, hvis produkter eller indholdsstoffer i fremtiden bliver omfattet af et forbud.

Mange PFAS er ikke omfattet af oplysningspligt, og derfor er det muligt, at I ikke har kendskab til, om der indgår PFAS i jeres produktionsanlæg. For at blive klogere på dette, skal I kontakte jeres leverandører.

Chemical Online Service (COS)

Adgang til viden om jeres kemikalier
– hvor og når I har behov

Med COS har I adgang til ekstraordinært mange data om jeres kemiske produkter og deres indholdsstoffer.
Desuden har I let adgang til at få vurderet, om de indeholder PFAS.

Læs mere om COS →

COS Chemical Online Service

Undgå PFAS når du handler ind!

Du kan som forbruger gøre meget for at undgå PFAS-holdige produkter. Kig efter miljømærkerne, når du handler. Miljøstyrelsen oplyser i januar 2023, at mere end halvdelen af alle danskere mangler viden om, hvordan de kan undgå PFAS i hverdagen. Derfor har de også frigivet hjemmesiden, www.pfasfri.dk. Siden anviser de miljømærker, som du skal kigge efter, hvis du som forbruger vil have produkter uden PFAS.