High Level Structure (HSL) – hvad er det?

Med de nye ISO standarder introduceres det nye HLS system (High Level Structure).

HLS er navnet for en fælles struktur, som den internationale standardiseringsorganisation (ISO) har fastlagt for alle ISO-standarder, der stiller krav til ledelsessystemer. Strukturen er allerede implementeret i flere standarder fx ISO 9001 og ISO 14001.

HLS, der fremover vil blive brugt til alle nye og reviderede ISO-standarder, har afsæt i et ønske om at harmonisere den grundlæggende struktur og indholdet i alle ledelsessystemer.

High Level Structure (HLS) indeholder 10 fælles afsnit, som alle ledelsessystemer skal indeholde, herunder nogle obligatoriske underpunkter og et obligatorisk indhold til hver af de 10 afsnit.

Det betyder i praksis, at alle standarder til ledelsessystemer består af de samme afsnitsoverskrifter, de samme obligatoriske underpunkter og de samme obligatoriske tekstpassager. På den måde bliver det lettere at integrere forskellige standarder i ét integreret ledelsessystem for virksomheden.

De obligatoriske HLS afsnit er:

  1. Anvendelsesområde
  2. Normative referencer
  3. Vilkår og referencer
  4. Organisationen
  5. Lederskab
  6. Planlægning
  7. Support
  8. Drift
  9. Evaluering af resultat
  10. Forbedring

Herudover kan den enkelte standard indeholde yderligere underpunkter og yderligere tekst, med de specifikke krav, der stilles på område. Fx vil der være ofte være store forskelle under pkt. 8 (Drift). Det eneste obligatoriske underpunkt vi har under pkt. 8 er ”8.1 Operationel planlægning og kontrol”. Men herefter ser vi nogle væsentlige forskellige i underafsnittene mellem ISO 9001 og ISO 14001:

ISO 9001 indeholder     

8.2 Krav til produkter og services

8.3 Design og udvikling af produkter og ydelser

8.4 Kontrol af eksternt godkendte processer,
produkter og serviceydelser

8.5 Produktion og tjenesteydelser

8.6 Frigivelse af produkter og ydelser

8.7 Kontrol af fejlbehæftet produktion

ISO 14001 indeholder

8.2 Nødberedskab og
afværgeforanstaltninger

Del siden