Lovkrav: Kemisk risikovurdering og kemikaliesikkerhed

Arbejdsgiveren har ansvar for de ansattes kemikaliesikkerhed

Denne side indeholder de lovtekster, der fremgår af arbejdsmiljølovgivningen til kemisk risikovurdering og kemikaliesikkerhed. Den indeholder også definitioner af begreber hentet fra Arbejdstilsynets vejledning om stoffer og materialer. Nederst kan du finde henvisninger til mere info om, hvordan I kan nå i mål med den kemiske risikovurdering samt oplæring og instruktion. 

Indhold

Lovkrav – generelt

Hvornår skal der laves en kemisk risikovurdering?

Hvornår kan man undlade at lave en kemisk risikovurdering?

Hvad skal medtages i den kemiske risikovurdering?

Krav til data til vurdering af kemikaliesikkerheden.

Hvad skal dokumenteres skriftligt i den kemiske risikovurdering?

Hvor tit skal den kemiske risikovurdering revideres?

Hvordan skal evt. risici reduceres/fjernes?

Hvordan skal oplæring og instruktion foregå og hvor tit skal den gentages?

Hvornår skal der udarbejdes skriftligt materiale?

Hvordan defineres et særligt farligt kemikalie?

Hvordan defineres en kompliceret proces?

Skal kemikaliesikkerheden kontrolleres?

Lovkrav – generelt

• Der skal udarbejdes en særlig kemisk risikovurdering, hvor der er findes kemikalier.
• Den kemiske risikovurdering skal indeholde 7 punkter (se nedenfor)
• Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig
• Den kemiske risikovurdering skal være tilgængelig for de ansatte
• Nye aktiviteter må først igangsættes, når der er lavet en kemisk risikovurdering
• Vurderingen skal indeholde en fortegnelse over de kemiske stoffer, der anvendes på arbejdspladsen.
• De ansatte skal have adgang til fortegnelsen, herunder SDS
• Oplæring og instruktion af ansatte skal baseres på resultatet af den kemiske risikovurdering
• Der er krav til, hvad instruktionen skal indeholde
• Instruktionen er mundtlig og skal understøttes af skriftlig materiale, i bestemte tilfælde

Hvornår skal der laves en kemisk risikovurdering?

Vejledningstekst: “Når der er ansatte, der arbejder med eller kan blive udsat for farlige stoffer og materialer, skal der – ud over den “almindelige APV” laves en særlig kemisk risikovurdering”.

Lovtekst: “Reparationsarbejde, vedligeholdelsesarbejde o.l. i virksomheden, der kan forudses at give anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer eller som kan forringe sikkerheden og sundheden af andre grunde, selv om der er truffet tekniske foranstaltninger, skal også medtages i risikovurderingen”.

Hvornår kan man undlade at lave en kemisk risikovurdering?

Vejledning: “Det er ikke nødvendigt at gennemføre den særlige risikovurdering, hvis arten og omfanget af udsættelsen fra stoffer og materialer vurderes at være ubetydelige, og det derfor er unødvendigt at lave forebyggende foranstaltninger”.

Hvad skal medtages i den kemiske risikovurdering?

Vejledning: “Den kemiske risikovurdering skal omhandle enhver risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed som følge af farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen”.

Lovtekst: “Hvis der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen/processen/aktiviteten, skal følgende vurderings-elementer indgå i den kemiske risikovurdering:

1. stofferne og materialernes farlige egenskaber,
2. eksponeringsgraden, -typen og varigheden,
3. omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden,
4. virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes,
5. hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser,
6. grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet, og
7. leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed”.

OBS. Vær opmærksom på definitionen af et farligt kemikalie jf. bekendtgørelse om stoffer og materialer. Her taler vi ikke kun om de faremærkede kemikalier, men om langt de fleste kemikalier, blot de indeholder 1% af et faremærket stof mf.

Lovtekst: “Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen”.

I AT-vejledningen er de 7 punkter gennemgået i detaljer og med eksempler. Se mere her

Krav til data og til vurdering af kemikaliesikkerhed

Vejledning: “Oplysninger i leverandørens sikkerhedsdatablad for farlige stoffer og materialer skal inddrages i risikovurderingen”.

Lovtekst: “Arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for arbejdspladsvurderingen”.

Oversigt over anvendte kemikalier

Lovtekst: “Vurderingen skal indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade (SDS).  Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til fortegnelsen”. Arbejdstilsynet anbefaler i deres vejledning, at gruppere de listede stoffer og materialer efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i, så listen kan bruges som udgangspunkt, når risikoen ved arbejdet skal vurderes.

Hvad skal dokumenteres skriftligt?

Vær også opmærksom på at den kemiske risikovurdering skal være skriftlig og tilgængelig for de ansatte.

Vejledning: “Den kemiske risikovurdering skal indeholde 7 vurderings-elementer. De skal være behandlet og taget stilling til, men de skal ikke i sig selv være et skriftligt dokumenteret”.

Hvor tit skal den kemiske risikovurdering revideres?

Vejledning: “Risikovurderingen skal revideres, hvis der fx sker væsentlige ændringer i aktiviteterne eller i andre forhold, der har betydning for vurderingen. Andre forhold kan fx være som følge af arbejdsmedicinske undersøgelser, eller at et stof ændrer klassificering. Risikovurderingen skal revideres mindst hvert tredje år”

Hvordan skal evt. risici reduceres

Vejledningen introducerer et nyt STOP princip i arbejdet på at finde risikoreducerende tiltag. STOP står for: “Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og til sidst Personlige værnemidler”.

Reduktion af risiciene ved substitution

Lovtekster:

“Farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

Er der risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal der træffes særlige foranstaltninger,  primært

• ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces.
• Ved at sikre, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.

Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Såfremt brugen af et erstatningsstof- eller materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn”.

Reduktion af risiciene ved ventilation og brug af værnemidler

Lovtekster:

“Hvis det på grund af arbejdets særlige karakter ikke er muligt, at fjerne faren for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal arbejdsgiveren træffe følgende foranstaltninger i nævnte rækkefølge:

• tilrettelægge arbejds- og produktionsmetoder, foretage teknisk kontrol samt bruge egnet arbejds-udstyr og egnede materialer for at undgå eller begrænse udslip af farlige stoffer og materialer,
• anvende kollektive beskyttelsesforanstaltninger ved farekilden, effektiv ventilation og ved passende tilrettelæggelse af arbejdet, og
• anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, herunder personlige værnemidler”.

Hvordan skal oplæring og instruktion foregå?

Vejledning: “Oplæringen og instruktionen skal ske, hvor der arbejdes med farlige stoffer og materialer, eller hvor der kan ske udsættelse for farlige stoffer i fx affald, lægemidler, kosmetik, foderstoffer og fødevarer, samt fx i brandrøg, dieseludstødningsgasser, slibe- og borestøv med respirabelt kvarts”.

Lovtekst: “Arbejdet ved processen, må først påbegyndes, når der er foretaget en vurdering af den risiko, der er forbundet med aktiviteten, alle tilhørende forebyggende foranstaltninger er blevet truffet og alle medarbejdere, der skal udføre arbejdet er grundig informeret”.

Effektiv oplæring og instruktion:

• Skal foregå før arbejdet påbegyndes.
• Skal gennemføres mundtligt
• Skal understøttelse af skriftligt materiale, i bestemte tilfælde.
• Skal gentages jævnligt (regelmæssigt ved kræftfremkaldende stoffer) og altid ved væsentlige ændringer på arbejdspladsen eller i kemikaliernes farlighed og ved nye aktiviteter på arbejdspladsen, der omfatter håndtering af kemikalier

Hvad skal instruktionen indeholde?

For at sikre en god kemikaliesikkerhed på arbejdspladsen, skal indholdet baseres på resultatet af den kemiske risikovurdering , herunder:

• Oplysning om de kemikalier, der findes på arbejdspladsen,
• Oplysning om kemikaliernes farlighed og de risici, der er forbundet ved at blive udsat for dem.
• Oplysning om hvordan kemikalierne skal håndteres og opbevares sikkert
• Oplysning om evt. anvendelsesbegrænsninger
• Oplysning om korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger og værnemidler
• Oplysning om håndtering af situationer, hvor ansatte udsættes for kemikalier, herunder uheld.
• Oplysning om bortskaffelse af kemikalier, herunder håndtering og mærkning af affald

Hvornår skal instruktionen være skriftlig?

Instruktionen i god kemikaliesikkerhed, skal understøttes af skriftligt materiale:

• Når der arbejdes med særligt farlige stoffer og materialer
• Når der sker udsættelse for særligt farlige stoffer og materialer
• Ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold
• Når den kemiske risikovurdering tilsiger det

Definition af “særligt farligt kemikalie”

Vejledning: “Særligt farlige stoffer og materialer, defineres som kemikalier, der kan medføre forgiftning, kræft og andre alvorlige helbredsskader, og som fx kan klassificeres som:

• Acute Tox 1, 2, 3,
• STOT SE1,
• Carc 1A, 1B,
• Muta 1A, 1B,
• Repr. 1A, 1B
• Resp sens. 1, 1A, 1B
• Skin Sens. 1, 1A, 1B
• Hormonforstyrrende stoffer og materialer
• Kvælende gasser som svovlbrinte og carbonmonoxid, som fx kan dannes ved forrådnelsesprocesser i skibslaster med industrifisk, gyllebeholdere og træpillelagre”.

Definition af “komplicerede processer”

Vejledning: “Særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold defineres i vejledningen som fx:

• Exoterme kemiske processer, hvor der udvikles varme ved processen,
• Kemiske processer, hvor der forekommer trykstigning ved processen,
• Processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion”.

Øvrige situationer, hvor der er krav til skriftligt materiale

Vejledning: Oplæring og instruktion i god kemikaliesikkerhed skal også understøttes med skriftligt materiale, når den kemiske risikovurdering tilsiger dette, fx når:

• Der går et stykke tid imellem, at man bruger et farligt stof eller materiale, som fx ved opsamling af spild efter uheld med farlige stoffer og materialer, ved indgreb i et lukket automatiseret system eller ved brug af farlige stoffer og materialer i et laboratorium,
• Der arbejdes med mange forskellige farlige stoffer og materialer, der kræver forskellige sikkerhedsforanstaltninger som fx forskellige typer egnede handsker, eller
• De ansatte flekser mellem forskellige arbejdsprocesser med brug af forskellige typer farlige stoffer og materialer”.

Hvad er skriftligt materiale?

Vejledning: “Eksempler på skriftligt materialer kan fx være:

• Beskrivelser, piktogrammer, tegninger eller en video
• En analyseforskrift eller synteseforskrift på et laboratorium med angivelse af risici ved de enkelte anvendte stoffer og sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes ved forskellige trin i analysen eller syntesen.
• Blandingsrecepter, arbejdsforskrifter eller arbejdsinstruktioner med angivelse af risici ved de enkelte anvendte stoffer og materialer og sikkerhedsforskrifter ved forskellige trin og faser i arbejdet”.

God kemikaliesikkerhed – fortsat

Vejledning: “For at sikre en god kemikaliesikkerhed, skal der føres effektivt tilsyn med,

• at de ansatte udfører arbejdet på en måde, så der ikke er risiko ved arbejdet,
• at oplæringen og instruktionen har været tilstrækkelig.
• at de planlagte foranstaltninger for sikkerhed og sundhed er egnede og mulige at bruge for den ansatte.
• at evt. fejl og mangler i den måde, som de ansatte udfører arbejdet på, bliver påtalt og rettet”.

Mere information

Her kan du læse mere om:

• Hvordan I kan implementere reglerne om Kemisk risikovurdering med modul i COS til kemisk risikovurdering og instruktion.
• Hvad kemisk risikovurdering er, hvad I skal vurdere og hvordan I kan implementere den I Jeres virksomhed: Sådan gennemfører og implementerer I kemisk risikovurdering.

Se også video om:

• “Kemisk risikovurdering og COS”