CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive
De store danske virksomheder har i flere år været vant til at rapportere om socialt ansvar i årsrapporteringen. Med EU’s lovgivning “Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)”, er der mere faste rammer for, hvad der skal offentliggøres til omverdenen, og antallet af virksomheder, der er omfattet, er også steget betydeligt. Bliv nedenfor klogere på, om din virksomhed kan blive berørt af CSRD, og hvad det vil betyde for dig?
Hvad er CSRD – bæredygtighedsrapportering?
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og er EU’s rappporteringsdirektiv om bæredygtighed. Direktivet er i Danmark blandt andet implementeret i årsregnskabsloven.
CSRD stiller detaljerede krav til årsrapporteringen, og præciserer princippet om “dobbelt væsentlighed”. Det betyder, at relevante virksomheder dels skal indberette oplysninger om, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomheden finansielt, og dels hvordan virksomheden påvirker mennesker og miljø.
CSRD bliver understøttet af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering og vil indføre et obligatorisk krav om revisor erklæring med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapporteringen.
Hvad er formålet med CSRD – bæredygtighedsrapportering?
Formålet med CSRD er at indføre en ensartet redegørelse for virksomhedernes aftryk på samfund, mennesker og miljø, herunder hvordan virksomhederne håndterer miljørelaterede risici og muligheder. Hensigten er at gøre det nemmere for investorer, for kunder, for borgere og andre interessenter fx banker at forstå, hvordan den enkelte virksomhed skaber langsigtet værdi og bidrager til bæredygtighed i samfundet.
CSRD stiller krav til, at alle større virksomheder og mindre børsnoterede virksomheder rapporterer og vurderer, hvordan virksomhedens finansielle resultater afhænger af bæredygtighedsforhold, samt hvordan virksomheden selv påvirker bæredygtighedsforhold, dvs mennesker og miljø.
Hvad er fordele og ulemper ved CSRD?
Indsigt i potentialer og risici
En god bæredygtighedsrapportering er hjørnestenen i en effektiv strategi, der kan hjælpe virksomheden med at få indsigt i forbedringspotentialer og risici. Hvis virksomheden kan dokumentere, at den efterlever kriterierne i EU’s taksonomien, kan virksomheden kalde sig selv eller produktet for bæredygtigt uden at blive beskyldt for greenwashing. Desuden kan øget viden om risici i leverandørkæden, fx høj miljøbelastning og tvivlsomme arbejdsforhold, give mulighed for en proaktiv indsats for at afhjælpe de negative forhold.
Lettere adgang til kapital
Fordelen for bæredygtige virksomheder er, at de får lettere ved at tiltrække og indhente kapital på favorable vilkår. Samtidig forventes det også, at de får lettere ved at positionere deres produkter og ydelser i fremtiden.
Større omkostninger til dokumentation
Rapporteringskravene jf. CSRD er omfattende og tager udgangspunkt i et livscyklusperspektiv (LCA). Derfor stiller det store krav til dokumentation både ift. aktiviteter i egen virksomhed og ift. underleverandøres leverancer. Desuden indeholder CSRD også krav til validering af revisor eller anden uafhængig instans.
Hvem er omfattet af CSRD – bæredygtighedsrapportering?
CSRD gælder for alle større virksomheder, virksomheder af offentlig interesse samt mindre børsnoterede virksomheder. Øvrige virksomheder kan deltage på frivillig basis. Børsnoterede SMV’er kan udskyde rapporteringen til efter 1. januar 2029, men skal i så fald forklare årsagen til dette i årsrapporteringen for regnskabsårene 2026 og 2027.
For virksomheder der indgår i en større koncern, vil datterselskaber være fritaget fra rapporteringsforpligtelser, hvis moderselskabet foretager rapporteringen for hele koncernen.
Nedenstående figur angiver hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at en virksomhed falder i kategorien store, andre store samt små og mellemstore virksomheder:
Kan virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, blive indirekte påvirket?
Bæredygtighedsrapporteringen skal tage udgangspunkt i et livscyklusperspektiv (LCA). Det må derfor forventes, at de europæiske virksomheder, der er direkte berørt af CSRD vil efterspørge dokumentation for bæredygtighed hos deres underleverandører.
De fleste små og mellemstore virksomheder er underleverandører til virksomheder, der er direkte, eller måske indirekte påvirket af CSRD. Derfor vil de med tiden også blive bedt om at levere data for leverancer, der indgår i de større virksomheders produkter eller services.
Herved vil hele værdikæden, inlusiv mindre virksomheder, med tiden blive berørt af CSRD.
Er der krav til indholdet i årsrapporteringen?
Med kravene i CSRD skal rapporteringen være på linje med det, der allerede kendes fra finansielle regnskaber. Det vil sige at budskaber skal understøttes med dokumentation og revisor erklæring. Virksomhederne skal bla. oplyse, hvor stor en del af deres samlede omsætning samt CAPEX og OPEX, der kan betragtes som bæredygtig jf. EU taksonomien.
Rapporteringen skal tage udgangspunkt i foreløbigt 12 regnskabsstandarder ESRS (European Sustainability Reporting Standards). De skal sikre, at rapporterede bæredygtighedsoplysninger er sammenlignelige, relevante og dokumenteret i tilstrækkelig grad. ERSR er delegerede retsakter fra EU, dvs. de træder direkte i kraft i alle EU medlemslande og skal derfor ikke først implementeres i dansk lovgivning.
European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) har lagt op til, at der med tiden vil blive tilføjet op til 40 sektor-specifikke ESRS og desuden særlige standarder for små og mellemstore virksomheder.
