Hvad siger loven om APV?
Alle virksomheder skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), som beskriver arbejdsmiljøudfordringerne på arbejdspladsen. APV er fundamentet for det strategiske arbejdsmiljøarbejde. Nedenfor kan du læse mere om reglerne og fordelene ved et grundigt APV-arbejde.
Hvad siger loven om APV? – APV består af fem faser
Arbejdspladsvurderingen skal sikre, at arbejdsmiljøet konstant blive vedligeholdt, så det følger krav i arbejdsmiljølovgivningen, og gradvist bliver forbedret på områder, hvor der er ønsker til dette.
- Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø
- Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
- Vurdering af om sygefraværet påvirkes af forholdene på arbejdspladsen
- Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af handlingsplan
- Opfølgning på handlingsplanen
Hvad siger loven om APV? – processen skal opfylde forskellige krav
- Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om APV-processen.
- Som led i kortlægningen, skal I vurdere, om I overholder gældende lovkrav.
- For udvalgte emner skal APV omfatte særlige vurderingskrav (se nedenfor).
- Jeres handlingsplan(er) skal følge de generelle forebyggelsesprincipper (se nedenfor).
- I skal revurdere APV løbende ved væsentlige ædringer og senest hvert 3. år.
- Hvis I ikke har den fornødne indsigt på arbejdspladsen til at udarbejde APV, skal I hente hjælp udefra.
- APV skal være skriftlig og tilgængelig for både ledelse og medarbejdere.
Hvor er der emner med særlige APV lovkrav ?
Vær opmærksom på, at der på flere områder er særlige krav til arbejdspladsvurderingen og de elementer, der skal indgå i vurderingen. Dette kan stille krav til særlige komptecencer indenfor fx kemi og ATEX.
APV skal afspejle alle arbejdsmiljøudfordringer på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) løbende og mindst én gang om året forholder sig til, om de beskrevne udfordringer og handlingsplanen er retvisende.
Der er metodefrihed til APV
Der er metodefrihed til at udarbejde APV. Det betyder, at I frit kan vælge den metode og proces, der passer bedst til jeres arbejdsplads. Det kan fx være interviews af forskellige medarbejdere, dialogmøder i hvert team eller spørgeskemaundersøgelser, som inddrager alle medarbejdere.
Som minimum skal medarbejderne inddrages i hele APV-processen, men det er tilstrækkeligt, at det sker i form af arbejdsmiljøorganisationen, som er repræsentant for alle medarbejdere.
Forskellige metoder - forskellige fordele
Jeres metode kan være afgørende for udbyttet af jeres APV, så det er vigtigt, at I er omhyggelige med at planlægge processen. Ofte opnår I det bedste resultat ved at anvende en kombination af forskellige metoder. Fordele og udfordringer ved de mest typiske metoder er beskrevet nedenfor:
Spørgeskemaundersøgelser
Processen giver alle medarbejdere mulighed for at deltage, og besvarelserne kan være anonyme. Det giver basis for uforbeholdne svar, som I teorien giver jer et statisktisk overblik over udfordringerne og sikrer, at I når hurtigere ind til problemernes kerne. I skal dog være opmærksom på, at spørgeskemaundersøgelsen i høj grad er styret af de stillede spørgsmål. Desuden er spørgeskemaundersøgelsen ofte et øjebliksbillede, som i høj grad afspejler, det der aktuelt fylder hos medarbejderne.
Til gengæld er det langtfra sikkert, at I kommer omkring alle relevante lovkrav med en spørgeskemaundersøgelse; simpelthen fordi medarbejderne ofte ikke kender lovkravene godt nok. Spørgeskemaundersøgelsen giver mulighed for at inddrage alle medarbejdere. Men der er stor risiko for, at I ender med at bruge mange ressourcer på planlægning og analyse af data, uden at kunne forbinde resultatet til konkrete udfordringer på arbejdspladsen. Spørgeskemaundersøgelsen giver dårlige muligheder for at stille uddybende spørgsmål og finde løsninger som en del af processen.
Dialogmøder
Dialogmøder giver de deltagende medarbejdere mulighed for at beskrive og uddybe opleverede udfordringer. Dialogmøder er ofte gode til at afdække og beskrive 'trygge emner' som fx fysiske forhold. Dialogmøder kan også afdække følsomme emner som samarbejde, manglende trivsel og mobning, men det kræver en stor fortrolighed blandt alle deltagerne. Der er derfor også en risiko for, at dialogmøderne ikke når ind til sagens kerne på disse områder, selvom alle parter er tilstede. Samtidig er der risiko for, at dynamikken i gruppen kommer til at sætte uforholdsmæssigt meget fokus på udvalgte emner.
Den store fordel ved dialogmøder er, at de udover at afdække udfordringer samtidig kan skabe stor gensidig forståelse blandt deltagerne, og etablere basis for gode løsninger eller den efterfølgende proces. Dialogmøder kræver en god facilitator til at lede processen og sikre, at alle bliver inddraget.
Interview af udvalgte medarbejdere
Interviews involverer oftest et mindre antal medarbejdere, men til gengæld er der mulighed for at gå i dybden med hver enkelt proces. Interviewet er derfor en god metode til kortlægning af arbejdsprocesser, hvis de(n) deltagende personer har et indgående kendskab til lovkrav og arbejdsprocessens udfordringer. Metoden kan være omfattende afhængig af arbejdspladsens kompleksitet, men til gengæld kan metoden give meget konkrete bud på løsninger.
Den altoverskyggende ulempe er, at metoden langtfra direkte inddrager alle medarbejdere. Den giver heller ikke mulighed for at få ideer fra flere medarbejdere, eller udvikle ideer sammen som en del af processen. Det er derfor vigtigt, at den brede medarbejdergruppe bliver inddraget både forud for og efter interviewet.
APV handlingsplanen skal følge de generelle forebyggelsesprincipper
Løsninger på identificerede arbejdsmiljøproblemer skal findes så højt som muligt blandt de generelle forebyggelsesprincipper, der stammer fra EU's direktiv 89/391/EØF. Det betyder, at alle problemer så vidt muligt skal løses ved at forhindre risikoen i at opstå, eller substituere med mindre farlige løsninger. Den sidste løsning er personlilge værnemidler og individuel instruktion. De generelle forebyggelsesprincipper er:
- Forhindring af risici.
- Bekæmpelse af risici ved kilden.
- Tilpasning af arbejdsstedets indretning, arbejdsudstyr og -metoder til mennesket uder stadig hensyn til den teknologiske udvikling.
- Substitution af det farlige med noget ufarligt eller mindre farligt.
- Planlægning og organisering af arbejdet.
- Kollektiv beskyttelse frem for individuel beskyttelse.
- Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.
I forhold til det kemiske arbejdsmiljø bliver de generelle forebyggelsesprincipper også omtalt som STOP-princippet.
