EU taksonomi gør op med diverse forståelser og forskellig brug af begrebet ‘Bæredygtighed’. Taksonomien er et centralt værktøj i EU’s klimastrategi ‘Green Deal’ og omstillingen til en mere bæredygtig økonomi. Med EU taksonomien har EU skærpet kravene til, hvad der kan og må kaldes bæredygtigt. Der er nu risiko for at blive dømt for ‘Green washing’. Hvem bliver påvirket, og hvilke fordele er der ved EU taksonomi? Få svaret nedenfor.

Hvad er EU taksonomi?

EU taksonomi (Forordning 2020/852) er et klassifikationssystem, der indeholder klare retningslinjer for, hvornår en virksomhed må kalde sig selv eller sine produkter for bæredygtig.

EU taksonomi er en vigtig brik i EU’s vækststrategi “Green deal”, som bla. omfatter mål for, at EU medlemslandene skal være klimaneutrale senest i 2050. For at realisere Green deal er der behov for store investeringer i bæredygtige tiltag samt en ensartet definition af bæredygtighed.

Læs mere om Green deal på EU’s hjemmeside →

Hvad er formålet med EU taksonomi?

EU taksonomi skal skabe en ensartet fælles-europæiske definition af, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som bæredygtige.

Herved bliver det lettere at måle og sammenligne virksomheders positive og negative indvirkning på miljø og klima, og på den måde gør EU taksonomien det lettere at vurdere, hvor stor en andel af virksomhedens økonomiske aktiviteter, der kan kaldes bæredygtige.

Hvornår er en økonomisk aktivitet bæredygtig?

EU taksonomi definerer (i artikel 3), at en økonomiske aktivitet kun kan betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis aktiviteten samtidigt opfylder følgende fire forhold:

1. Bidrager væsentligt til at nå mindst et af de seks centrale miljømål,
2. Medfører ikke væsentlig skade på de øvrige miljømål (do no significant harm – DNSH)
3. Efterlever en række minimumskriterier indenfor menneskerettigheder og god virksomhedsledelse, og
4. Opfylder kravene i de tekniske screeningskriterier

Begrebet ‘økonomisk aktivitet’ omfatter enhver form for produktion, markedsføring og salg af en vare eller tjenesteydelse med henblik på at tilfredsstille et behov eller ønske.

Læs mere om bæredygtige økonomiske aktiviteter her →

Hvilke virksomheder bliver direkte påvirket af EU taksonomi?

EU taksonomien er direkte relevant for alle virksomheder, der ønsker at markedsføre virksomheden, produkter og/eller serviceydelser som bæredygtig.

Desuden skal virksomheder, der er omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) redegøre for, hvor stor en del af virksomheden, der kan betegnes som bæredygtig, dvs. lever op til EU-taksonomien. Dette skal ske en gang om året i forbindelse med årsrapporteringen.

Læs mere om Corporate Sustainability Reporting Directive – CSRD her →

Bliver SMV’er omfattet af EU taksonomi?

Børsnoterede SMV’er skal rapportere ift. CSRD, og bliver derfor direkte omfattet af EU taksonomien. En stor del af de øvrige SMV’er kan forvente at blive indirekte omfattet, hvis de producerer varer eller leverer tjenesteydelser til virksomheder, der er omfattet af EU taksonomien. Bæredygtighedsrapporteringen skal tage udgangspunkt i et livscyklusperspektiv (LCA). Det må derfor forventes, at virksomheder der er omfattet af rapporteringspligt jf. CSRD, vil efterspørge dokumentation for bæredygtighed hos deres underleverandører. Herved vil hele værdikæden, inlusiv mindre virksomheder, med tiden blive berørt af EU taksonomien.

Læs mere om Livscyklusanalyse – LCA her →

Hvad er konsekvensen hvis en virksomhed ikke efterlever EU taksonomi?

Det kan få store konsekvenser, hvis en virksomhed angiver at dens økonomiske aktiviteter er bæredygtige, uden at kunne dokumentere dette. Vildledende markedsføring / green washing kan ifølge markedsføringsloven §§ 5-6 medføre store bøder. Dette vil være tilfældet, hvis en virksomhed markedsfører sig selv, produkter eller serviceydelser som ‘bæredygtige’ eller ‘grønne’ uden at kravene i Taksonomien er opfyldt.

Klima- eller miljøudsagn i markedsføringen skal være korrekte, klart formulerede og skal kunne dokumenteres. Desuden må væsentlige oplysninger ikke udelades. Derfor vil virksomheder, der er omfattet af de nye rapporteringskrav jf CSRD, komme til at bruge mærkbart flere ressourcer på at fremskaffe data, der kan underbygge og dokumentere bæredygtighedsvurderingen.

Det må forventes, at virksomheder kan miste ordrer, hvis de ikke er i stand til dokumentere, at leverancen er bæredygtig.

Hvad er fordele og muligheder med EU taksonomi?

Det vil blive lettere for virksomheder at markedsføre bæredygtige produkter på det europæiske marked. Taksonomien fastsætter nemlig fælles definitioner på tværs af EU, og ersatter samtidig flere nationale definitioner. Desuden er mange lande udenfor EU også ved at adoptere kriterierne.

EU-taksonomien modvirker ”green washing”, og vil gøre det lettere for bæredygtige virksomheder at tiltrække investeringskapital. Taksonomien vil således være en fordel for de virksomheder, som er reelt bæredygtige.

Endelig vil Taksonomien sammen med SFDR direktivet øge de finansielle institutioners (banker, kreditinstitutter mv) interesse for bæredygtige virksomheder og produkter.

Hvordan implementerer vi EU taksonomi?

Det første virksomheden skal gøre, er at kortlægge deres økonomiske aktiviteter. Herefter skal virksomheden vurdere hver enkelt økonomisk aktivitet. Aktiviteten kan betragtes som bæredygtig, hvis der kan svares ja til hvert af følgende spørgsmål:

1. Er den enkelte økonomiske aktivitet omfattet af et eller flere teknisk screeningskriterier og efterleves de krav, de indeholder?
2. Bidrager den økonomiske aktivitet væsentligt til et eller flere af de seks miljømål?
3. Lever den økonomiske aktivitet op til DNSH (Do No Significant Harm) kriterierne for de øvrige miljømål?
4. Overholder den økonomiske aktivitet de sociale minimumsstandarder iht. OECD’s retningslinjer og FN’s principper for Menneskerettigheder og Erhverv?

Læs mere om Do No Significant Harm (DNSH) her →

Hvilken konsekvens har brugen af kemikalier i forhold til EU taksonomien?

Anvendelsen af kemikalier er et væsentligt kriterie i vurderingen af, om den økonomiske aktivitet forurener miljøet (EU miljømål nr 5). Do No Significant Harm (DNSH) kriterierne for forurening stiller krav til de kemikalier, der fremstilles, markedsføres eller anvendes i forbindelse med den økonomiske aktivitet. Det er derfor vigtigt, at virksomheden har et fuldt overblik over de kemikalier, der er relateret til den økonomiske aktivitet og et indgående kendskab til farligheden af disse kemikalier.

Det betyder, at mange virksomheder skal kunne dokumentere, at de efterlever en lang række kemikaliekrav, for at kunne betragte sin økonomiske aktivitet som bæredygtig.